Der bliver ikke Formel 1-debut til Colton Herta næste år. FIA har afvist at give ham dispensation, bruge Force Majeure-reglen eller noget andet for at sikre den unge amerikaner en start i Formel 1.
Derfor er Colton Herta otte point fra den eftertragtede superlicens, og selv om han potentielt kunne score seks point mere i de resterende seks FP1-træninger i år, så vil han stadig mangle to. Dem kunne han potentielt sikre i en vinterserie f.eks. New Zealandske Toyota Racing Series eller F3 Asia-series, der bliver kørt i Mellemøsten.
For hvad nu hvis det ikke går godt og Colton stadig mangler de to point? Den risiko tør Red Bull ikke løbe, og de har derfor, til stor skuffelse for dem selv, set sig nødsaget til at droppe ideen.
Red Bull er især skuffet over den manglende vilje til at give ham dispensation baseret på der er hele tre løb i USA næste år. En af deres egne i Formel 1 ville give så meget reklame, men FIA tror (åbenbart) på, at Formel 1 er blevet så stort i staterne, at de stadig kan få udsolgte løb.
Baseret på udsolgt i både Miami, og på COTA i Austin, Texas, samt interessen for Las Vegas næste år, så får de nok ret.
Dr. Helmut Marko udtalte skuffet til ‘Motorsport-Total’:
“Det er en skam, at folk ikke indser hvilken værdi en amerikansk kører, specielt en fyr som Colton Herta, ville have for voksende amerikanske marked, specielt med tre F1-løb.”
Det forventes, at den kommende Alpine F1-test nu er aflyst baseret på, at uden Colton Herta, så kan Alpine ikke få Pierre Gasly.