Vi er klar til kvalifikationen til Australiens GP. Layoutet er nyt selv om det ligner den gamle bane, men banen er gjort hurtigere. Der er fjernet en DRS-zone, så vi nu kun har tre fremfor de fire, som der blev kørt med fredag.
Kevin Magnussen er første kører på banen, men han er ikke alene på banen. Ret mange kørere kommer på banen med sekunders mellemrum. Aston Martin ser ud til at blive de store tabere for begge biler havde afkørsler i FP3 med pæne skader på begge biler.
Det forventes ikke, at Sebastian Vettel kommer på banen, men også Lance Stroll har en bil, som der arbejdes på da de første biler er ude og sætte flyvende omgange. Charles Leclerc sætter 1.19.391 i første forsøg, men der er ingen tvivl om, at banen bliver hurtigere.

Copyright Pirelli
Efter første flyvende runde er det Sainz, Perez, Leclerc og Verstappen. Nicholas Latifi har en mindre afkørsel, men rammer ikke noget, men det giver en gul flagzone. Charles Leclerc er første kører under 1.19 i kvalifikationen.
Med ni minutter tilbage har ingen af af Mercedes-kørerne sat en tid. Begge Aston Martin holder pænt i pitten. Max Verstappen kører sig på p2. Lando Norris kører en p4 og sender Sergio Perez på p5. Lewis Hamilton har indtil i år taget pole på Albert Park i alle løb under hybridæraen, men i første forsøg er han kun p10 i Q1.
Max Verstappen sænker Q1-tiden til 1.18.5 og Sergio Perez avancerer også til p2. Der er en episode mellem Lewis Hamilton og Yuki Tsunoda, der kigges på efter kvalifikationen. Lance Stroll kommer på banen med lidt under fem minutter tilbage.

Copyright Williams Racing
Kevin Magnussen er med tre minutter tilbage nede på p16. Lewis Hamilton har rykket sig op på p8 0.8 sekunder efter Max Verstappen. Med 2.01 minut tilbage er der rødt flag. Det er Nicholas Latifi, der får smadret sin Williams, men det er Lance Stroll, der er skyld i uheld. Ren Canada-Gate og ingen tvivl om, at Lance Stroll bliver straffet efter løbet.
Lance Strolls bil er naturligvis også beskadiget. TV-billederne viser, at Nicholas Latifi kører næsten af banen for at give Lance Stroll plads til at komme forbi, men Stroll kører langsomt og Latifi giver den gas, men så drejer Lance ind foran ham.
Genstarten er sat til 8.31 dansk tid og allerede flere minutter før, holder der et par kørere klar til at køre ud på banen. Det røde flag har gjort, at Sebastian Vettel nu sidder i sin Aston Martin og alligevel kommer på banen.
Daniel Ricciardo fører an i et kobbel af kørere som ikke kan køre langsomt, og trods Kevin er 3’er, så går han med det samme i angreb på Alex Albon, som dog ikke kan holde Kevin tilbage. Også Daniel Ricciardo bliver passeret. Begge Mercedes er også på banen. Kevin fører an, George Russell lukker feltet. Kmag forbedrer sig ikke. Sebastian Vettel kommer ind på p18, men flot kæmpet i eneste forsøg.
Mick Schumacher kommer til Q2. Alex Albon holder stillle på banen og får besked på at slukke motoren. Det kan måske rykke starttidspunktet for Q2.
Plads 16 til 20 blev:
- Alex Albon
17. Kevin Magnussen
18. Sebastian Vettel
19. Nicholas Latifi (ingen tid)
20. Lance Stroll (ingen tid)

Copyright Haas F1 Media
Q2 starter 8.44 dansk tid 16.44 lokal tid. Der meldes om let regn i pitlanen, så der bliver kø ved pitudkørslen. Max Verstappen er første kører på banen og inden det første minut er gået, så er 13 af de 15 biler på banen.
Max Verstappen trykker på og sætter 1.18.611. George Russell har en mindre afkørsel og det giver gult flag i sektor 3. Den er kortvarig, men måske nok til at ødelægge et par forsøg. Fernando Alonso kører p2 i sit første forsøg. Sergio Perez undersøges for ikke at sænke farten nok under gult flag.
Fra banen kan man se en flot regnbue, mens Sergio Perez sætter hurtigste tid med næsten tre tiendedele ned til Max Verstappen. De to Ferrari kan slet ikke være med, mens Max Verstappen kommer i vejen for Lewis Hamilton, hvor Max godt er klar over, at den ikke er helt god.

Copyright Alpine Racing
Med 5½ minut tilbage kører Valtteri Bottas, Mick Schumacher, Yuki Tsunoda og Guanyu Zhou kører ud for at sætte deres første tid i Q2. Carlos Sainz sætter p3 med tre minutter tilbage. Charles Leclerc kører p2 trods en lille tur af banen med det ene bagdæk.
Kørerne er dygtige, så de dueller eller kommer i vejen for hinanden. Esteban Ocon kommer op på p10, men ingen i knockoutfeltet forbedrer sig i sidste forsøg.
Plads 11 til 16 blev:
- Pierre Gasly
12. Valtteri Bottas
13. Yuki Tsunoda
14. Guanyu Zhou
15. Mick Schumacher
Ikke en god kvalifikation for de Ferrari-motoriserede kundehold.

Copyright Alfa Romeo Racing
Flere kørere beklager sig over solen, og beder om hjelme med mørkere visir. De to Ferrari er de første kørere på banen, men det er Max Verstappen der åbner Q3 og kører 1.18.399. Sergio Perez er hurtig og kører hurtigste tid en tusindedel hurtigere end Max Verstappen.
Charles Leclerc er ude på en flyver og han når lige at sætte hurtigste tid inden der er rødt flag på banen. Fernando Alonso har haft en afkørsel. Hydrauliktrykket forsvandt, så han kunne ikke geare ned og endte i dækmuren. Inden da havde han kørt rigtig stærkt.
Carlos Sainz var tiendedele fra målstregen, da de røde lamper tændes. Mercedes er ude med begge kørere som de første i genstarten. Lewis Hamilton fører an foran George Russell. Det bliver dobbeltopvarmning for George og Lewis.

Copyright Mercedes AMG
Charles Leclerc kører ud med 4.40 tilbage i Q3. Sergio Perez er første kører på en flyvende omgang i genstarten. Hurtigst i sektor to og Sergio Perez misser pole position med 1 tusindedel til Charles Lerclec. Lewis kører p5, der veksles til p6, da George Russell kører p4. Carlos Sainz er ude på en opvarmningsomgang. X
Max Verstappen kører hurtigste tid, men overgås af Charles Leclerc, der som den første kører sig ned i 1.17. Lewis Hamilton kører p5. Lando Norris overrasker med p4 som bedste Mercedes-motoriseret bil. Carlos Sainz slutter på en skuffende p9, kun Alonso er efter men uden tid.
- Charles Leclerc
- Max Verstappen
- Sergio Perez
- Lando Norris
- Lewis Hamilton
- George Russell
- Daniel Ricciardo
- Esteban Ocon
- Carlos Sainz
- Fernando Alonso (ingen tid)
Husk løbet køres klokken 7.00 dansk tid. Der er optakt på TV3+ fra klokken 6. Løbet kan også ses på Viaplay og F1TV Pro.









