FIA Præsident Mohammed Ben Sulayem og FIA godkendte Andretti Global som nyt hold til Formel 1. Formel 1 afviste dog Andretti Global, og siden er det blevet grimt. Nu har chefen skiftet mening.
Nu mener Mohammed Ben Sulayem, at det vil være bedre for Andretti Global at købe et hold, og komme ind i Formel 1 den vej. Så er spørgsmålet dog, hvad FIA ved og hvilke(t) hold der er til salg.
Trods Concorde-Aftalen tillader 12 hold, og Andretti kun ville være det ellevte hold, så har stemningen ændret sig. Måske fordi advokater og senatorer nu blander sig i afvisningen.
Den store chef siger i et interview til ‘Autosport’:
“Vi har en kontrakt, og vores kontrakt siger, at vi kan have op til 12 hold. Så vi bryder ikke nogen regler. Tværtimod opfylder vi reglerne.”
Til ‘Reuters’ udtalte Ben Sulayem:
“Jeg er ikke i tvivl om, at FOM og Liberty vil elske at se andre hold, sålænge de er OEMs.”
OEM står for Original equipment manufacturer.
“Jeg vil råde Andretti til at gå ud og købe et andet hold, ikke at komme som et ellevte hold.”
“Jeg føler visse hold trænger til en opfriskning. Hvad er bedre? At have 11 hold som et nummer eller 10 og de er stærke?”