Seidl forsvarer Daniel Ricciardo

Andreas Seidl, Team Principal, McLaren Copyright McLaren Media

Daniel Ricciardo har været meget i medierne omkring hans svære tid hos McLaren, hvor resultaterne ikke har været op til den standard, som man forventer. Teamchef Zak Brown har kritiseret sin australske kører, og det har virket som om, at han har forsøgt at lægge op til en udskiftning efter sæsonen.

Men det kommer til at vente til efter 2023 siger Andreas Seidl. McLaren vil overholde Daniels 2023-kontrakt, sagde han til ‘Sky Deutschland’ i Baku før løbet.

“Jo, Daniel har en kontrakt med os.”

Daniel Ricciardo er lovet, at McLaren vil overholde kontrakten.
Copyright McLaren Media

“Formel 1 er en holdsport, og det handler for mig ikke om det er mekanikere, ingeniører eller køreren. Det er vigtigt, at vi har en kultur indenfor holdet, hvor vi internt er meget klare om de ting, som vi er nødt til at forbedre.”

Andreas Seidl nævner også, at Zak Brown ikke bør være så åbenmundet.

“Det står meget klart, at det er mit job som teamchef at beskytte holdet fra den ydre verden. I de sidste 20 år har jeg ikke set en kører blive hurtigere fordi han blev kritiseret offentligt.”

“Vi har en kontrakt med Daniel for næste år, og det er derfor vi alle forbliver rolige, fortsat arbejde hårdt og prøve at finde de procenter, som han mangler i øjeblikket, og så ser vi frem til bedre resultater fra ham igen.”