Lewis Hamilton er glødende veganer og siger selv, at han er mere klar end nogensinde. Sebastian Vettel prøvede et par uger som veganer og droppede det igen. Nu har Charles Leclerc også prøvet at spise vegansk.
Det fortalte den unge kører til ‘RTL’ efter Ferrari-præsentationen.
“Jeg prøvede at spige vegansk, men jeg havde det ikke perfekt med det.”
“Ernæring er en meget individuel ting.”
Han er dog mere end klar til at tage kampen op mod Lewis Hamilton.
“Jeg har trænet en del – Jeg er mere klar end jeg nogensinde har været.”
Resultatet er en fire kilo lettere, men mere muskuløs kører.
“Jeg er definitivt bedre forberedt end sidste år, da jeg nu ved hvad jeg kan forvente fra et hold som Ferrari.”