Cadillac Formula 1 Team har netop annonceret, at de to erfarne kørere Valtteri Bottas og Sergio Perez bliver deres kørere i 2026, når Formel 1 får et nyt hold på gridden.
Det er deres mange års erfaring, som skal hjælpe det nye hold og for Valtteri Bottas bliver det første gang han skal køre med Ferrari-motorer.

Copyright Mercedes AMG
Valtteri Bottas siger:
“Fra det øjeblik, jeg begyndte at tale med Cadillac Formula 1®-teamet, følte jeg noget anderledes – noget ambitiøst, men også jordnært.”
“Dette er ikke bare et racerprojekt; det er en langsigtet vision. Det er ikke hver dag, at man får chancen for at være en del af noget, der bliver bygget op fra bunden, og hjælpe med at forme det til noget, der virkelig hører hjemme på F1-gridden.”

Copyright Red Bull Contentpool
Sergio Perez supplerer:
“At blive en del af Cadillac Formula 1 Team er et utroligt spændende nyt kapitel i min karriere. Fra vores første samtaler kunne jeg fornemme passionen og beslutsomheden bag dette projekt.”
“Det er en ære at være en del af at opbygge et team, der kan udvikle sig sammen, så vi med tiden kan kæmpe helt i front. Cadillac er et legendarisk navn i amerikansk motorsport, og at være med til at bringe en så fantastisk virksomhed til Formel 1 er et enormt ansvar, et jeg er sikker på at kunne påtage mig.”










