Ingen kommer i Formel 1 uden nogen form for opbakning. Sådan er det for alle kørere, og sådan var det også for Valtteri Bottas, der i en årrække havde finske Wihuri Group som professionel og personlig økonomisk opbakning.
De hjalp ham i GP3 og de hjalp ham til at blive Formel 1-kører hos først Williams, siden Mercedes. Da de stoppede med at støtte Bottas, så stoppede Valtteri al kontakt til sin opbakker.
Det sagde Antti Barnio-Wihuri, der er formand for hele Wihuri Group, og det skuffede ham.
“Vi stoppede med at støtte Bottas, da hans personlige indkomst overskrev en million euros. Vi mente det ikke gav mening for os at støtte en, hvis indkomst havde nået det niveau.”
“Det var ikke en svær ting for mig, men jeg overvejer, hvorfor en person hvis hele karriere afhang af os, og han så stopper al kontakt. Vi fik endda arrangeret det, så han kunne tilslutte sig Mercedes.”
”Han ville aldrig være kommet der uden os.”

Copyright Williams Racing
Hvorfor opførte Valtteri Bottas sig så sådan?
”Jeg ved det ikke. Formodentlig på grund af sin karakter. Han har ikke sagt et ord mig til siden. Vi har set hinanden her og der, men ikke et ord.”
“Min forståelse er at han karriere er slut, eller stort set, og han er også nået den alder. Jeg kender Mercedes-teamet rimelig godt, og Bottas var basalt set andenkører, men holdet gav ham stadig rimelig frie tøjler.”
“Du kan sige, at han fik muligheden for succes, men han var andenkøreren, hvilket resultaterne også rimelig tydeligt viser. Vi diskuterede det endda med (Toto) Wolff. Derfor tør jeg sige det nu, som det var.”










