Abu Dhabi – Pitoverhalinger forbudt

Isack Hadjar Copyright Pirelli

Max Verstappen var rasende, da han følte sig blokeret af de to Mercedes-kørere og Pierre Gasly på vej ud af pitten efter det andet røde flag i FP2. Det så risikabelt ud, og det kunne være endt galt.

Først pressede Max sig forbi på ydersiden af vejen ud og overhalede de to Mercedes og på stykket fra den tunnellen og banen overhalede han også Pierre Gasly. Den slags er no-no fra nu af.

Det slog FIA’s løbsdirektør Niels Wittich fast i en revidering til alle teamchefer. Medmindre der er problemer med en bil, så må man ikke køre forbi en anden i tunnellen.

Max Verstappen, som ikke var med i FP1, mente det var bevidste blokeringer fra de to Mercedes, og han havde travlt fordi han manglede træningstid.