Der kommer et helt nyt reglement i 2022 og det er noget som altdominerende Mercedes har behov for. De nye regler skal motivere Mercedes til fortsat at være de bedste.
Det siger Toto Wolff i et interview med ‘Frankfurter Allgemeine Zeitung’:
“Man ser det også i andre sportsgrene. Man er nødt til at spørge hvad det næste mål skal være.”
“For os er svaret simpelt – Reglementsændringer. De hjælper enormt for os indenfor det område.”
“Vi ønsker at vise, at vi heller ikke kan stoppes af disse ændringer.”
Mercedes og Aston Martin er de to hold, der lider mest under regelændringerne til i år. De to kører med lowrake-opbygning og det giver mindre downforce i år end highrake.
“Jeg forstår, at Formel 1-rettighedshaverne altid ser på måder, der kan gøre mesterskabet så spændende som muligt. Det er ikke godt for sporten, når et hold eller en kører dominerer sporten i årevis.”
“I år var der endnu en ændring med målet at ændre på rækkefølgen. Det kostede os en del performance, specielt sammenlignet med de andre hold.”
Ændringerne til i år har kostet Mercedes mindst fem tiendedele per omgang.
“Det er et faktum. Det bedste ville være, hvis mesterskabet blev afsluttet i det sidste løb med et points forskel.”