Selvom holdet hedder Cadillac F1, så er det reelt Andretti Global, der står bag holdet. Michael Andretti er dog trådt tilbage, men bygningen af en kæmpe facilitet, der skulle huse alle Andrettis hold er nu ikke muligt.
Ikke at bygningen i Fishers, Indiana, ikke bliver bygget, men for at undgå snyd, så tillader Formel 1 ikke, at man deler bygning med andre. Andretti Global er involveret i Indycar, Indy NXT, IMSA, Formel E og tidligere Extreme E foruden Rallycross, men de får ikke lov til at huse Formel 1-holdet samme sted.
Hvorfor? For at forhindre muligheden for snyd i forhold til budgetloftet.

Fra Cadillac F1 Instagram
Så Cadillac (Andretti) må finde en ny lokation til Formel 1-delen. Her forventes det at blive et sted nord for Indianapolis. Indianapolis er mekka for amerikansk formelsport, mens North Carolina er den hellige by for NASCAR og stock car-racing.
Umiddelbart er Cadillacs F1-hovedkvarter dog i en bygning lige udenfor Silverstone. Der har været meget stille omkring F2 og F3, som Michael Andretti sagde han også ville deltage i.
Arrow McLaren købte Andretti Globals tidligere bygning i Zionsville Road, der ligger tæt på den store Indianapolis Motor Speedway.
Så Andretti/Cadillac har fået et problem.










