Pirelli får lille sejr

Pirelli dæk Copyright Pirelli

En af de foreslåede emner til 2026-reglementet var et skifte fra de nuværende 18″ lavprofildæk til mindre 16″ dæk. Det skulle være lykkedes for Pirelli at stoppe denne ændring, så fremtiden også er 18″.

Det skriver Michael Schmidt fra ‘Auto Motor und Sport’, men det bliver ikke de samme 18″ lavprofil der køres med nu.

“Der vil komme nogle ændringer til bredden af dækkene.”

Pirelli dæk
Copyright Ewert Foto

Et af argumenterne for at bevare de 18″ er, at de er bedre til at forhindre overophedning (ses som blisters på dækkene, red.). Fordækkene bliver dog smallere for at reducere drag og hjælpe kølingen på de nye motorer.

“Pirelli ønsker at starte test med 2026-dæk så tidligt som september dette år.”

Det vides endnu ikke om DRS forbliver eller måske bliver erstattet af et ‘Push to Pass’-system, som vi kender fra Indycar-serien.