Kevin Magnussens teamchef Gunther Steiner er ikke tilfreds med udtalelser, som Kevin Magnussen gav til BT efter løbet i søndag, hvor Romain Grosjean blev trukket i pit først af de to kørere.
Kevin skal lære at vente med at tale med pressen indtil følelserne er faldet ned. Nemmere sagt end gjort, da kørerne nærmest går direkte fra vægtkontrollen og ud i Bull Ring, hvor de audio/visuelle medier står.
Gunther Steiner udtalte efterfølgende:
“For mig, det her handler om holdet, imens for Kevin handler det om hamselv og hans karriere.”
Udtalelser kommer dagen efter den store artikel lørdag i BT, hvor Kevin siger, at han fortjener en plads på et tophold.
“Jeg forstår hvis han er vred, men normalt giver vi hinanden tid til at få fakta på bordet inden vi beslutter, hvad der gik galt.”
Gunther Steiner har brede skuldre og for ham kommer teamet først.
“Hvis han er irriteret, så skal han være irriteret på mig fordi ingen gjorde noget galt med vilje.”
“Vi bliver heller ikke irriteret, når han sætter bilen i væggen i kvalifikationen.”
Det er ikke første gang Gunther Steiner taler med store bogstaver overfor Kevin. Det skete også under et tidligere løb, hvor han gik på radioen og kort sagt sagde “Hold Kæft.”