Der stod Carlos Sainz på toppen af begge frie træninger. Ferrari-køreren på hjemmebanen må kaldes for fredagsmesteren, men det er først søndag pointene deles ud, og her har monegaskeren ikke scoret nogen uanset formelserien han har deltaget i.
Carlos Sainz var med fremme igen, men som altid lidt efter Charles. Red Bull var også med helt fremme, mens Mercedes og specielt Lewis Hamilton døjede med purpoising igen. Valtteri Bottas missede første træning, da gearkasseproblemer gjorde, at han ikke kunne køre nogle omgange.
I anden træning crashede Daniel Ricciardo før det blev sjovt, så han havde også god til at observere de andre biler på banen. Zhou Guanyu og Mick Schumacher havde det heller ikke nemt. Mick stoppede i FP1 lige ud for pitindkørslen med tekniske problemer og det spærrede reelt indgangen.

Copyright Mercedes AMG
Flere kørere kunne takke St. Devote (første sving, red.) for det store afkørselsområde. Her kan biler forbremse sig, spinne rundt og køre tilbage på banen. Det benyttede Lando Norris sig bl.a. af.
Monaco har aldrig været en nem bane. Det er det heller ikke med de nye og tungere biler, men alligevel sidder man med følelsen af at bilerne kan køre tættere i gaderne, men trafik ødelagde mange køreres omgange.
Det skal gøre det endnu mere spændende i kvalifikationen, hvordan trafikken udmønter sig i kvalifikationen. I F2 er feltet delt op i to grupper, men i F1 er det alle på samme tid.
Tiderne for de to sessioner så således ud.


Husk Formel 1 kan ses på TV3 Sport (frie træninger), TV3+ (kvalifikation og løb), Viaplay samt F1TV Pro.










