Max Verstappen blev lørdag Formel 1’s hurtigste kører, da han satte pole. Søndag kørte han det hurtigste løb i Formel 1 siden 2003. McLaren smed løbet med for meget downforce.
Allerede i starten af løbet var der en episode mellem Lando Norris og Max Verstappen. Lando fik den bedste start, men Max kom efter det. Lando pressede sig helt ind i chikanen, mens Max måtte tage afkørslen. Lidt brok fra Lando Norris om at Max burde give pladsen tilbage medførte en besked fra Red Bull-pitten om at han skulle give Lando pladsen tilbage.
Det gjorde verdensmesteren, men brugte ikke lang tid på at køre sig tilbage for ind i Prima Variante. Derfra blev Max Verstappen forrest, undtaget et par omgange efter sit pit stop. En flot sejr til Red Bull Racing og Max Verstappen, men der var jo et løb bag den forreste.
Den bestod i størstedelen af løbet af kampen mellem Lando Norris og Oscar Piastri. Lando styrede løbet, men da der skete en omvendt Ungarn 2024, hvor et langsomt pitstop til den forreste kører betød, at modparten kom i front. Lando var sat til at pitte først, men McLaren ændrede det til Oscar. Oscar ind og hurtigt ud. Lando en omgang senere, men så var der problemer med forreste venstre forhjul. Det betød knap fire sekunder længere end Oscar Piastri, og det var nok til at de to byttede plads.
Hvor Lando Norris i Ungarn 2024 blev bedt om at lade Oscar Piastri komme forbi, så var forespørgslen med omvendt fortegn på Monza. Her var der ikke den store diskussion og Oscar endte med at slutte treer. Max Verstappen var ikke sen til at give sin mening til kende om teamordren.
Ferrari havde et godt løb. Charles Leclerc sluttede firer og Lewis Hamilton avancerede fra p10 til p6 i løbet. Imellem dem var Mercedes’ George Russell. Et hæderligt løb fra den stejlende hingst og de mange tifosi på banen.
Gabriel Bortoleto havde et godt løb igen og sluttede i pointene. Stor skuffelse for Nico Hulkenberg, der blev trukket ud af løbet på formationsomgangen med ordene ‘Box to retire’. Eneste anden DNF stod Fernando Alonso for, da baghjulsophænget knækkede på hans Aston Martin.
Intet løb uden tidsstraffe. Sidste år fik Kevin Magnussen det 12. strafpoint, da han og Pierre Gasly havde en lille kontakt i Seconda Variante. Den anden chikane havde også sine kontroverser søndag.
Esteban Ocon fik 10 sekunder for at have presset Lance Stroll af banen til franskmandens store utilfredshed. Banen snævrer ind, så hvor skulle han have kørt hen? Straffen blev givet på 10 sekunder, men blev først eksekveret på omgang 52 af de 53, da Esteban Ocon tog sit enlige pitstop.

Copyright Red Bull Contentpool
Carlos Sainz og Oliver Bearman ramte også hinanden i Seconda Variante. Et næsten synkronspin, der endte med at give Ollie ti strafsekunder. Umiddelbart lignede det, at Carlos var forrest, men ikke gav plads til Bearman. Så var det FIA, der betalte Carlos tilbage for Lawson-episoden i Zandvoort. Ollie fik to strafpoint med sig, og han er nu oppe på 10 af 12 tilladte.
De tidligere holdkammerater og swap-byttere Liam Lawson og Yuki Tsunoda ramte hinanden. De sluttede begge udenfor pointene. Det gjorde Kimi Antonelli ikke, men han måtte dog veksle sin ottendeplads til en niendeplads, da han fik fem strafsekunder for at have presset Alex Albon af banen i Curva Grande.

Copyright Red Bull Contentpool
Her kan du se højdepunkter fra Italiens GP.
Pierre Gasly og Isack Hadjar startede begge fra pitten. Brud på Parc Ferme-reglerne betød, at begge stillede med alt udskiftet på tekniske side. Det skulle lykkedes for Isack Hadjar efter årets dårligste kvalifikation for franskmanden at tage det sidste point på plads 10.
Et underholdende løb er slut. Mesterskabsmæssigt kørte Lando Norris sig tre point tættere på Oscar Piastri inden det om fjorten dage går løb i Bakus gader. På endnu en højfartsbane, denne gang en bybane, bliver det spændende at se om McLaren vil fjerne noget af den downforce, der gav Red Bull Racing den topfart der skulle til for at vinde på Monza.
Den weekend kan du se på TV3 Sport/TV3+, Viaplay og F1TV Pro.











