Indy: Chokpole til Robert Shwartzman

Robert Shwartzman Copyright Penske Entertainment

Vi skal tilbage til 1983 for at finde den sidste rookiepolevinder i Indianapolis 500. Dengang var det italienske Teo Fabi, søndag aften var det israelske Robert Shwartzman på en aften, som havde sin del drama.

Allerede før Fast 12 blev kørt var der drama. Scott McLaughlin crashede sin gule Yellow Submarine, som den gule Penzoil-Penske er blevet kaldt siden 1980’erne. Den bil ville ikke blive så Scott var garanteret startplads 12. Kort inden starten blev de to andre Penske diskvalificeret. Et mindre brud på det tekniske reglement. Så alle tre Penske ude før det begyndte.

Christian Lundgaard var første mand på banen. Startrækkefølgen var top 12 fra lørdag med langsomste kører først. Da de ni kørere havde sat deres tid var Christian Lundgaard nummer otte. Række fire bestod af de tre Penske, men da ingen af biler satte en tid, så blev det lørdagens rækkefølge, der var gældende, så Scott McLaughlin starter fra plads 10.

Christian Lundgaard
Copyright Penske Entertainment

Herefter var der tid til en times Last Chance Qualifying. Her skulle findes de tre kørere til række 11. Marco Andretti var første mand. Hans tid var ikke prangende i forhold til Fast 12-kørerne, men alligevel god nok til plads 31. Marcus Armstrong kunne ikke matche Mario Andrettis barnebarn, så han lagde sig på plads 32.

Så var det tid til Dale Coyne Racings to kørere. Rinus VeeKay satte sig på plads 33, så Jabob Abel i Danny Sullivans 1985-hyldestlivery var på plads 34. Dramaet var stort for ingen af de to kørere havde nærmet sig Marco eller Marcus’ tid.

Tiden talte ned men så kørte Jacob Abel på banen. Ikke for at sætte en tid men for at få hjælp af fartvinden til at køle maskineriet ned. Så han cruisede rundt en omgang inden han kom i pit igen. Tiden fortsatte med at tælle ned.

Det var kun sikkert, at Jacob Abel ville tage et nyt forsøg. Han havde intet at tabe, han var allerede ude. Med syv minutter tilbage trak Rinus sin tid og kørte ud til et nyt forsøg. Familien var målløse. Mor og kone stod rystede i pitten. Da Rinus så kørte endnu langsommere end hans første forsøg kunne det gå helt galt.

Det gjorde det ikke, da Jacob Abel var endnu langsommere igen. Sidste plads på ydersiden af række 11 gik til Christian Rasmussens tidligere holdkammerat. Der var tårer af både glæde og sorg. Fakta var, at Dale Coyne måtte sige farvel til den ene af sine to biler, men han ville ikke blande sig i afviklingen.

Rinus VeeKay
Copyright Penske Entertainment

Så blev det tid til Fast Six. Indy 500-eksperten Takuma Sato var første mand. Hans første omgang var 233.024 og hurtigere end Rinus og Jacob havde kørt på toppen. Hans samlede tid var 232.478. En hurtig tid, men der manglede fem kørere som alle havde kørt hurtigere i Fast 12.

Alex Palou og Scott Dixon kunne ikke slå den. Så kom rookien fra rookieholdet Prema på banen. Første omgang var 233.166 mph og efter de fire omgange var farten 232.790. Endnu manglede de to hurtigste. Bedstevennerne, de tidligere holdkammerat og Felix Rosenqvists Best Man til sit bryllup, var på papiret hurtigere.

Det var de dog ikke, så en overraskende pole til Robert Shwartzman, der bortset fra en test på banen i april, aldrig har prøvet at køre på en oval før, og så være hurtigst på ovalen over dem alle.

“Jeg tænkte bare: ‘Det her er en drøm; det kan ikke være sandt,’ sagde Shwartzman. “Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Bilen føltes fantastisk. Jeg kan ikke takke PREMA og Chevy nok. Da jeg kom hertil til mit første ovalløb, ville jeg aldrig forvente, at det ville være fra denne position. Det er utroligt.”

Resultatet af de to dages kvalifikation kan ses her.

Startrækkefølgen til Indy 500 2025