Ballade hos Williams?

Carlos Sainz Copyright Williams Racing

Løbet  i Miami bragte intern uro hos Williams. Alex Albon overhalede Carlos Sainz efter, at Carlos havde fået at vide, at Alex ikke ville overhale. Det skuffede den spanske kører, og først fik han medhold, siden blev meningen ændret.

Nu sluttede Alex Albon et stykke foran Carlos Sainz i løbet, men inden da lå thai-briten efter Carlos. Carlos var ikke tilfreds. Til sin løbsingeniør Gaetan Jego sagde han:

“I sagde til mig, at han havde fået det at vide.”

“Jeg ved det. Lad os være den større mand, okay?”

“Det er ikke sådan jeg kører race. Jeg er ligeglad. Jeg har mistet en del tillid her på alt.”

James Vowles og Alexander Albon
Copyright Williams Racing

Teamchef James Wowles brød så ind i samtalen og gav Carlos ret, men den ret har han efterfølgende taget tilbage. Nu havde Albon et køleproblem, og derfor kunne han ikke blive liggende bag holdkammeraten.

“Den besked var ikke klar i sin konstruktion. Det var ikke engang klart, om en overhaling var mulig eller ej. Den primære funktion var at få bilen kølet ned.

“Til Carlos blev beskeden kommunikeret ‘Alex vil ikke angribe dig’, og til Alex blev den samme besked kommunikeret om, at han ikke måtte overhale Carlos, men hans DRS var åben, og han var reelt ved siden af ​​Carlos, der fuldførte overhalingen.”

“Så det her er ikke Alex, der går imod holdets ordrer, det er op til os som team, som organisation, at stramme markant op på, hvordan vi kommunikerer med ingeniørerne, og hvor hurtigt vi kommunikerer med kørerne.”

“Hvad jeg kan forsikre alle om, er, at det simpelthen ikke vil ske igen.”

Carlos Sainz
Copyright Williams Racing

James Vowles forstår skuffelsen hos Carlos Sainz.

“Jeg ville være skuffet, hvis vi ikke havde kørere, der blev frustrereet over hvad der skete på banen.

“De lægger deres hjerte og sjæl i det, så i tilfældet med Carlos hvor han kæmpede om plads fem på merit. Hans passion er præcis, hvorfor vi ønskede ham på holdet og i bilen.”