Næste weekend køres det sidste løb på Imola. Kontrakten udløber, og F1-bossen Stefano Domenicali har udtalt, at det ser svært ud med to grand prixer i Italien. Alligevel tror Imola-chefen på en mulig kontraktforlængelse.
Bossen for Imola, der ledes under Formula Imola, er en gammel kending i Formel 1 og indirekte skyld i, at der i dag er noget der hedder Visa Cash App Racing Bulls. Vi taler Gian Carlo Minardi.
I et interview med ‘Sky Italia’ udtalte den tidligere Minardi-teamboss:
“Vores opgave er at vise, at vi er i stand til at fortsætte med at organisere et grand prix, at sætte dem, der skal beslutte, hvordan kalenderen skal tegnes, i vanskeligheder.”
“Forhandlingerne er allerede begyndt. De næste par dage bliver vigtige, fordi alle vil være der, og det vil være lettere at sidde omkring et bord.”

Copyright Pirelli
Emilio Romagna Grand Prixet har opbakning fra regionspræsidenten Michele de Pascale, der er klar til at hjælpe, om muligt, med en kontraktforlængelse. Til ‘La Gazzetta dello Sport’ sagde han:
“Forhandlingerne har været i gang i et stykke tid. Monza forhindrer ikke Imola i også at være der.”
Flavio Siniscalsi, leder af sportsafdelingen i Italiens ministerråd, kommenterer også Imolas forhandlinger.
“De lokale og nationale myndigheders indsats er afgørende.”










