Ingen tidlig F1-debut til Kimi

Kimi Antonelli test på Red Bull Ring Copyright Mercedes AMG

Logan Sargeant gjorde ikke sig selv nogle tjenester, da han crashede (igen) på banen i Zandvoort. Årets dyreste kører lever på så lånt tid, at det kun er et spørgsmål om, hvornår han bliver skiftet ud. Det bliver dog ikke Kimi Antonelli, der erstatter amerikaneren.

Mandag annoncerede Mercedes, at Kimi Antonelli (fulde navn Andrea Kimi Antonelli) skal køre FP1 på Monza i weekenden for Mercedes. Det er nu kun annonceringen af Kimi som Lewis Hamiltons erstatning til 2025, der mangler og den burde komme som en ekstra fødselsdagsgave på Kimis hjemmebane Monza.

Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG

Mercedes teamchef Toto Wolff udtalte til ‘Sky Deutschland’:

“Vi vil fortsætte vores program, lade Kimi teste, forberede ham, og han vil gennemføre F2-sæsonen.”

Om FP1 på fredag sagde Toto:

“Det er en stor følelse for os. Vi startede med at arbejde med Kimi Antonelli, da han var 11 år gammel, og på Monza vil han køre ud af pitlanen i en Mercedes.”

“Vi ønsker at høre tribunerne lave en masse larm for ham.”

George Russell
Copyright Mercedes AMG

Hvad skete der på Zandvoort, hvor Mercedes ikke var konkurrencedygtig i toppen?

“Først og fremmest er jeg glad for, at vi på Monza vil bruge Antonelli i den første trænings session, men vi er nødt til at kigge på alt nu, og lave nogle ændringer til bilen.”

“Måske gå tilbage til, hvad vi havde på Spa. Bilen er nogle gange en kasse med overraskelser.”

“Det er ikke den samme bil, som kæmpede med om første- og andenpladsen for seks uger siden. Måske var det opsætningen, banen eller gulvet. Eller måske alle tre ting til sammen.”

Liam Lawson og Mick Schumacher anses som favoritter, hvis Logan Sargeant bliver erstattet.