Nick Cassidy tog sin første sejr i Formel E som Jaguar-kører, da han dominerede lørdagens løb i Diriyah, Saudi-Arabien. Startende fra p3 brugte han kløgt og fart til at komme i front, og blev der resten af løbet.
Trods en omgang mindre, kun 36 omgange i forhold til fredagens 37 omgange, så blev løbet alligevel rigtig spændende. Oliver Rowland startede fra pole i sin Nissan, men han tabte kapløbet til første sving til Robin Frijns i Envision. Hele seks forskellige mærker var på de tre forreste rækker, og der var byttet godt rundt i feltet i forhold til fredag.
Jean-Eric Vergne, Jake Dennis og Pascal Wehrlein startede længere nede end forventet, mens en Nissan på pole ikke er hverdagskost. Dan Ticktum fik sit løb ødelagt på første omgang, og senere udgik Sam Bird i sin McLaren efter nærkontakt med muren.
Som det ofte er i Formel E, så kommer overhalingerne, når andre kørere tager deres Attack Zone. Når feltet er tæt, så mister du som regel altid, mindst, en placering ved aktivering af de ekstra heste. Er du uheldig kommer du ud efter en langsommere kører, så du ikke kan udnytte dit fartoverskud.
Det var måden Nick Cassidy kom i front og blev der. Løbet bød på mange gode dueller, og den sædvanlige startende godt, men slutter skidt for ERT. Sergio Sette Camara startede fra p9, men faldt igennem. Pascal Wehrlein i Porsche startede omvendt udenfor pointene, men fik kørt sig op i den lavere ende af pointene.
Løbet var underholdende med gode dueller. Det var andet løb i træk uden brug af safety car, så ros til kørerne for at holde sig i skindet. Det var Nick Cassidys første sejr for Jaguar-holdet, og med Robin Frijns på plads to var der Jaguar Power Trains på de forreste to pladser på podiet.

Næste gang Formel E mødes bliver det i Sao Paulos gader.
Husk Formel E kan ses på Eurosport og Discovery+.










