Graham Rahal endte på den triste plads 34 i søndagens Last Chance Qualifying og var ude af Indianapolis 500. Mandag var der igen test på Indianapolis, og her fik vi månedens første og indtil videre eneste crash.
Uheldet skete, da Katherine Legge ikke kunne bremse nok ned i et sving, da trafikken gik i stå foran hende, og hun ramte derfor Stefan Wilson. De to biler endte i muren og for Stefan Wilsons bil ramte den direkte i muren. De store kræfter involveret brækkede den 12. ryghvirvel på Stefan, og dermed røg muligheden for at køre i weekendens Indy 500.
Det gav travlhed hos Dreyer Reinboldt Racing på at finde en erstatningskører til bilen. Tanken var ikke, at det skulle blive Graham Rahal, der skulle overtage bilen. Alene det at Graham Rahal altid har kørt med Honda-motorer, og nu skulle han starte med en Chevrolet-motor, der var lige nogle juridiske ting, der skulle klares, men begge parter var med på Graham Rahal.
Så fra at være non-qualifier til nu at starte løbet på søndag, og det i den samme ende af feltet som Grahams normale holdkammerater, har været en følelsesmæssig rutschebanetur.
Graham Rahal glæder sig til at komme til start alligevel for Dreyer & Reinbold Racing og være holdkammerat med sin gode ven Ryan Hunter-Reay. Der er dog kun en træning tilbage i form af fredagens Carb Day.