Pascal Wehrlein fik endelig deres første rigtige sejr, da Pascal Wehrlein og Andre Lotterer sikrede Porsche deres første sejr med en 1-2 i Mexico City. Tilmed startede Pascal Wehrlein fra pole position, så hvad kunne gå galt?
Meget skulle det vise sig i et løb, der var noget så sjældent som uden safety car-perioder, men banen var også en anden. Mexico City er den samme bane, som der køres Formel 1 på, men naturligvis på et andet layout. Layoutet blev lavet om for et par år siden, og det ændrede løbets kvalitet, da det gik fra et rimelig processionelt løb til et løb, hvor der blev overhalet på.
Sidste år vandt Pascal Wehrlein også et løb i Mexico, men en manglende deklaration af dæk betød, at Porsches og Pascal Wehrleins sejr forsvandt i den blå luft. Denne gang er det hele legit, så endelig fik Porsche den succes som de har ventet år på.
Alexander Syms har ikke haft det nemt hos Mahindra. I løb 2 i Saudi-Arabien udgik han og forårsagede den safety car som sikrede Eduardo Mortara sejren. I Mexico udgik han allerede på første omgang, men da Mexico ikke er en bybane, så kunne bilen fjernes uden brug af safety car.
Faktisk var der slet ikke brug for safety car i dag, hvilket er en sjældenhed i Formel E, specielt fordi der blev overhalet en del i løbet. Der var også behov for to Attack Modes af fire minutter, og i Mexico kunne den tages uden at man mistede placeringer.
Antonio Giovinazzi er stadig i læringsfasen og han endte med at blive overhalet med en omgang, da han fik et ufrivilligt pitstop. Så udgik han da man lige så godt kunne spare materiellet fremfor at være ufrivillig rullende chikane.
Robin Frijns, Eduardo Mortara, de to DS Techeetah og de to Porscher kæmpede hele dagen. Mercedes var her, der og alle vegne. Nyck de Vries var både inde og ude af top 10.
Slutningen på løbet blev mere spændende end mange kørere ønskede. Pascal Wehrlein kørte over målstregen 1 sekund før den sidste omgang, hvilket fik en del kørere ned i det kriminelle niveau af energiforbruget. Lucas di Grassi fik en fem sekunders straf for at have ramt en anden kører og Antonio Felix da Costa fik ødelagt en del af sin forvinge, da han lå lige bag Andre Lotterer, der tog et Attack Mode.
Et rigtigt underholdende løb, hvor der blev kæmpet fra start til slut, der endte med Porsches første sejr, en 1-2 sejr, Pascal Wehrleins første sejr, der dog blev sikret ved hjælp af en teamordre fra Porsches ledelse.
Resultatet af Mexicos ePrix blev:










