Guanyu Zhou har ikke noget løbssæde længere i Formel 1, men muligheden for et comeback er der altid. F1’s eneste kinesiske kører arbejder på at blive i paddocken og være klar til at gribe en mulighed.
Guazyu Zhou udtalte til ‘Formula Rapida’:
“Jeg har besluttet ikke at køre i en anden serie i år fordi der er så mange døre i F1, der kan blive åbnet, ikke bare i 2025, men også i 2026.”
“Jeg ønsker at sikre, at hvis der kommer en mulighed, så vil jeg være der. Hvis der er en mulighed så ønsker jeg helt bestemt at komme tilbage på gridden.”

Copyright Pirelli
Rygterne før årsskiftet lød på, at Ferrari, som dog afviste alt, og Red Bull var interesserede i ham, og bestemt også de kinesiske sponsorer. Her kunne han blive sat til at teste under TPC-programmet, men det er ikke noget Red Bull rigtig har gjort sig i.
Velansete Michael Schmidt fra ‘Auto Motor und Sport’ udtaler:
“Op til nu har Red Bull-holdene været tilbageholdende med at teste gamle Formel 1-biler fordi Honda kræver en del penge for at stille motorer og personel til rådighed.”

Copyright Alfa Romeo Racing
Red Bull mangler dog en reservekører til Racing Bulls, da Yuki Tsunoda er reservekører for Red Bull Racing, men der er ikke en reservekører til Racing Bulls, hvis en kører bliver forhindret.
Arvid Lindblad er en af Red Bull-juniorerne, men han er kun 17 år og ganske uerfaren i de nye biler.
“Zhou ville have erfaring, men han er ikke den lyseste stjerne i Formel 1-verdenen. Colapinto ville have været det bedste valg, men Williams krævede for meget for en fuld frigivelse af manden fra Buenos Aires.”
Williams har siden hen givet Alpine lov til at overtage France Colapinto.