WS: Powell tog sejren på Silverstone

Alice Powell vandt på Silverstone Copyright W Series

W Series var tilbage på banen denne weekend, hvor der lørdag blev kørt det tredje af årets otte mesterskabsløb. Silverstone var banen og hele seks britiske piger var at finde blandt de 18 biler.

Fredag tog Alice Powell pole position, men lørdag mistede hun den, da Fabienne Wohlwend tog starten og føringen fra den hurtige brite. Jamie Chadwick startede og sluttede på tredjepladsen og havde et ret anonymt løb. Hun kunne ikke følge med Fabienne eller Alice Powell. Omvendt var hun hurtigere end de efterfølgende kørere.

En safety car lukkede afstanden til de to førende, da Miki Koyama stoppede et farligt sted på banen. Alice Powell kom foran, Fabienne Wohlwend kørte bredt i det sidste sving på banen og dermed kunne Alice Powell tage føringen og få minutter senere sejren.

I forhold til sæsonens første to løb, så virkede løbet på Silverstone noget mere anonymt og actionforladt. Beitske Visser havde igen et løb hun ikke kan være tilfreds med. Hun var ikke konkurrencedygtig, og Irina Sidorkova var også tilbage i feltet trods hun i det andet løb på Red Bull Ring kørte sig på andenpladsen.

Resultatet af W Series-løbet på Silverstone blev:

Resultatet af Silverstone 2021
Copyright W Series