Det er ikke nødvendigvis, hvad du siger, men hvordan du handler, der kan sætte gang i spekulationerne og rygter. Rygter har i mange måneder kædet Mercedes teamchef Toto Wolff sammen med et fremtidigt skifte til Aston Martin Racing.
Gang på gang er det blevet afvist, men med Toto Wolffs køb af en lille del af Aston Martin, så starter rygterne stensikkert op på trods af, at Toto ifølge hamselv har lavet en personlig investering.
Det kan da også lyde underligt, at Mercedes teamchefen køber sig ind i Aston Martin, men Daimler og Aston Martin har et samarbejde langt større end kun at være motorleverandør i Formel 1. I virkeligheden startede det store samarbejde tilbage i 2013, da Aston Martin og Mercedes lavede en motoraftale imod 5% af aktierne hos den britiske sportsvognsfabrikant.
Toto Wolff har kontraktudløb efter denne sæson og var tidligere investor i Williams F1 Team. Den del blev dog solgt fra, da han påtog sig teamchefrollen hos Mercedes.
Til østrigske medier har Toto Wolff udtalt:
“Jeg er på mit ottende år nu. Jeg elsker sporten og dette hold.”
“Men, jeg er noget overrasket visse begivenheder gennem vinteren og visse persioners opførsel.”
“Naturligvis har det også noeget at gøre med min beslutning om, hvad jeg skal i 2020 og derefter.”
“Men jeg er og vil forblive chefen for Mercedes Motorsport og F1-chef, og intet vil ændre det på den korte bane.”
Iblandt de mange rygter forlyder det, at Mercedes vil forlade sporten og med CoVid-19 har de undskyldningen for at gøre det.