Ferrari var umiddelbart det eneste hold, som var mod en endnu kraftigere reduktion af budgetloftet. Umiddelbart som det eneste hold, men nu har Mercedes vendt på en tallerken.
Det siger Red Bulls Dr. Helmut Marko til ‘F1-insider.com’:
“For et par uger siden var Wolff (Toto, red.) villig til at acceptere de 100 mio. dollars.”
“Men nu har han skrevet et brev til FIA, hvor han pludselige snakker om de 145 millioner dollars.”
Hvis Ferrari nu får opbakning fra Mercedes, så bliver det sværere for Formel 1/Liberty Media og FIA at indføre et lavere budgetloft end allerede aftalt.