Williams bekræfter Nicholas Latifi

Nicholas Latifi Copyright Williams F1 Team

Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, det skulle da måske være tidspunktet, men Williams F1 Team har her til morgen annonceret, at Nicholas Latifi bliver Robert Kubicas afløser på holdet.

Nicholas har flere gange i år kørt FP1 for holdet og det har ligget i kortene, at han ville få sædet.

I år har han kørt F2, hvor han forud for weekendens sidste to løb ligger på andenpladsen med 10 point ned til Luca Ghiotto på plads 3 og 29 point til McLaren reserve- og udviklingskører Sergio Sette Camara på plads fire.

Nicholas Latifi
Copyright Williams F1 Team

Nicholas Latifi siger:

“Jeg er spændt på at tage skridtet op til at blive løbskører i 2020. Jeg har helt igennem nydt at arbejde med holdet i år, støttende dem i udviklingen af bilen og hjælpe til, hvor jeg kunne på banen eller på fabrikken.”

“Jeg ser frem til rejsen fremad med holdet og jeg er spændt på at få min Formel 1-debut i Australiens Grand Prix i 2020.”

Nicholas Latifi
Copyyright Williams F1 Team

Williams teamchef Claire Williams er naturligvis begejstret, men hvad pressemeddelelsen ikke fortæller er om kontrakten er på et år eller flere.