Vrede over FIA – Hvad sker der?

FIA President Mohammed Ben Sulayem

FIA er siden Mohammed ben Sulayem blev præsident gået fra at være en åben organisation til en organisation, der beskyldes for at være diktatorisk. Vrede/frustration går udover Formel 1, men videre til andre serier.

Det hele startede vel egentlig tilbage i Abu Dhabi 2021, da Michael Masi traf en beslutning, der ikke bare gjorde Max Verstappen til verdensmester, men også stoppede Lewis Hamilton for at blive ottedobbelt verdensmester.

Der gik siden et par år, hvor ‘skandalerne’ var relativt små. Nok mest kendt i den næste periode var smykkeloven (og kørernes undertøj), men det hele tog fart sidste efterår, da Max Verstappen blev straffet med samfundstjeneste for brug af bandeord, og efterfølgende Charles Leclerc, der fik ‘et slag over fingrene’.

Christian Horner og Mohammed ben Sulayem, FIA President
Copyright Red Bull Contentpool

George Russell, som formand for GPDA, efterspurgte et svar på, hvad FIA brugte bødepengene på. Svaret var, at det havde de ikke krav på at få at vide, mens den store snak gik på, hvorfor man ikke havde fuldtidsprofessionelle løbsstewards, der rejste rundt til alle løbene, så der var lige straf for samme forseelse. Det mente man dog ikke, at man havde råd til hos FIA, som er en non-profit organisation.

Inden sæson 2024 sluttede blev Niels Wittich fyret fra sin rolle som løbsdirektør, selv om det hed sig at Niels havde trukket sig fra frivilligt. Niels Wittich var dog noget overrasket, da han fandt ud af, at han var ude.

Tidligere i januar annoncerede FIA deres nyeste ‘sweargate’, hvor man har ‘Three strikes – you’re out’ med straffe, der blev eksponentielt større for hver forseelse. Strafstørrelsen bliver så så meget større, hvis du er racerkører.

Der var for en del år tilbage, da Bernie Ecclestone sad på magten, rygter omkring et brud med Formel 1 og snak om at Formel 1 ville blive til GP1, og navnet GP1 og Grand Prix 1 blev tilmed registrerede varemærker.

Fernando Alonso, Mohammad ben Sulayem og Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Nu verserer der rygter om, at samtlige teams snakker om at finde en anden lovgiver, der skal stå bag Formel 1, men om det overhovedet kan lade sig gøre er meget usikkert.

Indtrykket er at FIA Præsident Mohammed ben Sulayem dikterer tingene ned over serierne, specielt Formel 1. Er man kritisk overfor FIA, så bliver klingen slebet til og hoveder kan rulle. Johnny Herbert har været kørersteward flere gange foruden kommentator for Sky Sport F1.

Johnny Herbert blev beskyldt for forskelsbehandling, da han som kørersteward var med til at give Max Verstappen to ti-sekunders straffe i Mexico. Max Verstappens far, Jos, konfronterede Johnny Herbert med dette, og Red Bull Racing har klaget over den forskelsbehandling, som de mener de britiske medier giver deres egne.

Johnny Herbert mener dog godt, at man kan være kørersteward og stadig have sine meninger, men det er medvirkende til, at han nu er blevet fyret fra den rolle, og han er nok kun den første.

Johnny Herbert er dog ikke mere arbejdsløs end, at han allerede er blevet ansat som global ambassadør for Lola Cars i Formel E.

Haas teamchef Ayao Komatsu vil ikke citeres, og slet ikke have en overskrift, men siger:

“Skriv venligst ikke en overskrift, at ‘Ayao siger, at FIA er noget rod’, men det er, hvad alle tænker. Det er hvad alle oplever.”

“Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige. Det er ikke godt, er det? Men jeg vil ikke blande mig i den politiske kamp.”

FIA står for kalenderne for mange serier, og selv her møder de vrede. Under Bernie Ecclestones æra lå der altid et grand prix i Le Mans-weekenden, så Formel 1-kørerne ikke kunne bringe spotlight på et konkurrende løb.

Formel E og Word Endurance Championship har flere datosammenfald, hvilket møder vrede og manglende forståelse for kørerne i Formel E, da de skal vælge mellem Formel E og WEC, og det er generelt WEC, der har førsteret. Undren er dog, at WEC kun har få løb i kalenderen, så datosammenfald burde kunne forhindres.

Faktisk blev Lucas di Grassi mester i Formel E, da Sebastien Buemi måtte misse runde i sæson 2 for at køre for Toyota i WEC. Det gav Lucas di Grassi pointene til at tage titlen.

Robin Frijns tog pole position
Copyright Formula E

Nyck de Vries og Robin Frijns messer en dobbeltrunde i Formel E i Berlin for at køre WEC i Brasilien til sommer.

Robin Frijns udtalte til ‘De Telegraaf’:

“I juli har de planlagt Formel E-løbet i Berlin og 6-timers Sao Paulo den samme weekend. Det er meget uheldigt, og jeg er ret vred over dette. Tidligere var det aldrig rigtigt et problem at planlægge ordentligt, men siden Jean Todt stoppede som præsident, har det nogen gange været noget rod der.”

Nyck de Vries, WEC-kører for Toyota, supplerer:

“Du skal ikke fortælle mig, at der ikke var nogen mulighed for at undgå et datosammenfald. Jeg er faktisk virkelig irriteret. Det virker helt unødvendigt for mig.”

Det er med sikkerhed ikke det sidste vi hører til FIA og FIA Præsident Mohammed Ben Sulayem.