Det kan lyde som en dårlig undskyldning, men flere kørere har beklaget sig over en ændring, der måske/måske ikke er blevet foretaget i Monaco.
Trods den samme banelængde (3.337 km, red.), så er de overbevist om, at banen var blevet ændret trods manglende info omkring dette.
Det drejer sig om den anden del af banen ved Swimming Pool-sektionen. En hurtig chikane, der i år skulle være gjort skarpere, strammere.
Sergio Perez udtaler:
”Sidste år kunne jeg køre igennem fladt. Nu er jeg nødt til kortvarligt at løfte ved udgangen.”