Logan Sargeant var rookie i år, og det var derfor naturligt, at han ikke ville være lige så hurtig som sin hypede holdkammerat Alex Albon. De sidste par løb var der fremskridt, og i Las Vegas kom gennembruddet. Var fremgangen så simpel som sædet?
For Williams skiftede Logan Sargeants sæde forud for Las Vegas Grand Prix, og med det samme kørte amerikaneren hurtigere end på noget tidligere tidspunkt i år. Det skyldtes ikke kun, at LVGP var en ny bane, for ugen efter i Abu Dhabi var der også fremgang.
I Brasilien løbet før Vegas var der problemer, da han mistede følelsen i venstre arm. Det menes, at sædet gjorde, at blodcirkulationen til venstre arm blev stoppet.
Efter Brasilien udtalte Williams teamchef James Wowles:
“Vi tror det var hans sæde. Det er første gang det er sket denne sæson, så det må have haft noget at gøre med Interlagos-banen, som kører mod uret.”
“Vi har lavet noget detaljearbejde på positionen af sikkerhedsseler og sædet til Sargant.”
“Vi tror ikke problemet vil komme i Las Vegas.”
Det må man sige, at han fik ret i.