Tyrkiets GP – Kval – Lance Stroll tog surprise pole

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Kvalifikationen til Tyrkiets GP er i gang. Banen er våd, så intet er markant anderledes den tidligere frie træning, hvor hele fire kørere inklusiv Lewis Hamilton, ikke satte en tid. Max Verstappen fører feltet an, men får en længere udskridning på sine intermediates, der lader Lando Norris komme  foran.

Det er på ingen måde nemt at køre på banen, men det er ens for alle. Romain Grosjean er en af de kørere som har svært ved at holde sig på banen. Det er nærmest ren overlevelse blandt kørerne, der er en god blanding af intermediates og wet.

Kevin Magnussens første tid på wet er god nok til plads syv. Charles Leclerc er helt nede på plads 16 med 9 minutter tilbage. Pierre Gasly ryger en tur af banen, men får kæmpet sig tilbage på banen med to store dækmærker i græsset.

Med 6.56 tilbage smider løbsdirektør Michael Masi rødt flag over banen.

Præcis 15.55 lokal tid genstarter Q1. Der er 6.56 tilbage og kørerne er klar til at køre ud på banen. Alex Albon er første kører tilbage på banen og igen er det en kombination af intermediates og wet-dæk.

Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Contentpool

Efter et minut i genstartede Q1 kommer andenbølgen på banen. Det er her Kevin Magnussen er med. Inden nogle kørere kan sætte en tid er der rødt flag over banen igen. Romain Grosjean spinner af i sving 1, men han kan ikke komme tilbage på banen, da bagdækkene har gravet sig ned i gruset. Charles Leclerc havde kort før Romain den samme afkørsel, men han formår at få bilen igennem.

Der er nu 3.30 igen, så der kommer trafik på banen, hvor der kun er tid til en opvarmningsomgang og så den tællende og Charles Leclerc og Pierre Gasly er stadig nede i knockoutzonen.

Max Verstappen åbner den genstartede Q1 med Alex Albon efter sig. Alle 19 kørere er på banen. Max er første mand på sidste flyvende omgang. Lewis Hamilton er sidste mand på banen. Daniil Kvyat er kørt af i sving 2.

Max Verstappen smider en 1.57.485 ind på den optørrende bane. Mange kørere forbedrer sig på den sidste omgang, men desværre ikke Kevin Magnussen. Daniil Kvyat er af banen i sving 2 og det giver gult flag og Kevin kan dermed ikke forbedre sin tid.

Han ryger ned på plads 16 og er dermed ude. Nicholas Latifi parkerer sin bil på banen.

Plads 16 til 20 bliver:

  1. Kevin Magnussen
    17. Daniil Kvyat
    18. George Russell
    19. Romain Grosjean
    20. Nicholas Latifi
Sebastian Vettel med sin Monza-hjelm
Copyright Ferrari Media

Lando Norris er første mand på en fyvende omgang i Q2. Han er på intermediates. Norris får dog frataget sin tid på grund af banegrænser. Tiderne falder hurtigt ned i 1.57 segmentet, men banen forbedrer sig så meget, at Lance Stroll presser tiden ned i 1.55.

De to McLaren-kørere var de eneste i første del af Q2, som brugte intermediatesdæk. Max Verstappen presser tiden ned i 1.53.  Med tre minutter tilbage er Ferrari nede på plads 11 og 12.

Red Bulls Max Verstappen er nu så hurtig, at han kører sig helt ned i 1.50 og mere end tre sekunder foran de to Mercedes-kørere. Kimi Raikkonen kører sig op på plads tre.

Daniel Ricciardo kommer med til Q3 på et hængende hår. Begge McLaren og begge Ferrari er ude efter Q2. Sergio Perez anklager Carlos Sainz for at blokere på en flyvende omgang, men Sergio Perez nåede med videre til Q3, så det kan ikke ændre noget.

Plads 11 til 15 blev:

  1. Lando Norris
    12. Sebastian Vettel
    13. Carlos Sainz
    14. Charles Leclerc
    15. Pierre Gasly

Nu venter Q3 og 12 minutter til at finde pole position. Normalt handler det om de bløde soft og fuld knald på. I dag handler det om at finde det rigtige dæk mellem Intermediates og Wet.

Lidt sjovt er det fem fulde hold, der er med i Q3. Red Bull Racing, Mercedes, Alfa Romeo Racing, Racing Point og Renault.

Max Verstappen er første mand på banen igen. Begge Mercedes er kommet ud på wet. Sergio Perez er sidste mand på banen, men alle biler er ude indenfor det første minut. Esteban Ocon har taget chancen med intermediates. Maxs første tid er i 1.52. Sergio Perez kører hurtigst i 1.52.037. Den er sat på intermediates.

Helt nemt er det dog ikke at køre på intermediates. Sergio Perez spinner af i sving 12 lige før pitten. Hos Mercedes er der kø i pitten, hvor Mercedes begge får intermediates. Kimi Raikkonen kører sig ind på plads tre med fire minutter igen.

TV-billederne viser et tørrere spor som Sergio Perez benytter. Det passer mexicaneren godt for han forbedrer sin omgang og bliver første kører i 1.49.

Lance Stroll
Copyright Racing Point

Lance Stroll kører sig ind på plads 2 i 1.51. Han får et sidste forsøg og kører pole position i 1.47.765. Max Verstappen kører andenbedste tid.

Der er stor jubel fra Lance Stroll, der tager sin første pole position i Formel 1. De to Mercedes ender på plads seks og ni.

Top 10 bliver
1. Lance Stroll
2. Max Verstappen
3. Sergio Perez
4. Alex Albon
5. Daniel Ricciardo
6. Lewis Hamilton
7. Esteban Ocon
8. Kimi Raikkonen
9. Valtteri Bottas
10. Antonio Giovinazzi