Systemfejl kostede Lance Stroll point

Lance Stroll Copyright Racing Point

Har du set Formel 1-løbet fra Japan, så bemærkede du stensikkert, hvordan Sergio Perez endte i dækmuren efter sving to, da han forsøgte at køre uden om Pierre Gasly på det, som var registreret som omgang 53 ud af 53.

Det bragte Lance Stroll i pointene, men da resultatet kom var Lance Stroll igen udenfor Top 10. Hvad du muligvis ikke lagde mærke til er, at det officielle resultat er registreret som omgang 52 og dermed før sammenstødet mellem Toro Rosso- og Racing Point-køreren.

En systemfejl er skyld i, at resultatet blev taget en omgang for tidligt. Hvordan den fejl er opstået er og hvad den skyldes, undersøger man nu hos FIA, men fakta er, at Lance Stroll mistede det ene point, imens Sergio Perez reddede sine to.