Stewards havde en travl aften

Oliver Bearman Copyright Haas F1 Media

Sao Paulos GP gav ekstra arbejde til banens stewards, der på Interlagos bl.a. bestod af Johnny Herbert og Luciano Burti. Der kom både penge i kaffekassen, reprimander og strafpoint.

Oliver Bearman har været vidunderbarnet i de to første løb han har kørt i Formel 1. Det blev dog en tur tilbage til virkeligheden, da Ollie påkørte Liam Lawson. Det gav på banen 10 strafsekunder, men også britens første to strafpoint i Formel 1.

Oscar Piastri fik også ti strafsekunder for kontakt med Liam Lawson og fik også to strafpoint.

Yuki Tsunoda var så spændt på at komme ud og starte p3, at han kørte 80.2 km/t, altså 200 meter over de tilladte 80 km/t. Det gav en bøde på 100 euro.

Liam Lawson
Copyright Red Bull Contentpool

Allerede lørdag fik Max Verstappen fem strafsekunder for ikke at overholde minimumstiden under VSC. Det gav 1 strafpoint til verdensmesteren.

Fire kørere fejlede, da den første start i løbet blev afbrudt, da Lance Stroll løb tør for talent på formationsomgangen, spandt rundt og valgte at køre igennem gruset, hvor han endte med at sidde fast. Pole sitter Lando Norris, George Russell, Yuki Tsunoda og Liam Lawson rullede alle sammen videre, og startede en ulovlig formationsomgang.

Lando Norris
Copyright McLaren Media

Lando Norris og George Russell holdt på forreste række og kunne se, at starten var blevet afbrudt. De fik begge en bøde på 5000 euro og en reprimande. De to VCÁRB-kørere holdt længere bagved og reagerede på de forreste biler. De slap begge for bøde og reprimande.

Carlos Sainz slap billigt med en reprimande, da han kørte af under løbet. Carlos tog rattet af bilen, så banens marshalls kom for at hjælpe ham, og var i gang med at gøre klar til bilen, da Carlos satte rattet i bilen for at prøve at komme tilbage på banen og i løbet.

Carlos Sainz
Copyright Ferrari Media

Sidst fik Mercedes to bøder af 5000 euro for at have justeret dæktrykkene på de to Mercedes-racere, mens dækkene sad på bilen under det røde flag. Mercedes blev reddet af Interlagos specielle adgangsveje, og justeringen af dæktrykkene var indenfor det tilladte.