Diskussionerne om 2021-reglementet er stadig i gang her få uger før offentliggørelsen, men en af de ting som skulle ligge fast er indførelsen af et budgetloft. Det er dog alt for højt, hvis du spørger Kevin Magnussens teamchef Gunther Steiner.
I et interview med russiske ‘Championat’ siger bossen:
“Hvad angår 2021-reglementerne mener jeg, at der er for mange restriktioner, men der er stadig tid til at ændre dette.”
Budgetloftet er i første omgang sat til 175 mio. dollars i 2021, men det er stadig alt for højt ifølge sydtyroleren.
“Jeg ville sætte det lavere og gøre de tekniske reglementer mere frie.”
“Med et højere budgetloft og mere regulering vil topholdene stadig dominere. Jeg er for et lavere loft og mere regelfrihed.”
“Vores budget er meget mindre end budgetloftet. Ja, vi vil komme tættere på de førende, men det vil tage mange år.”
“Det vigtigste er, at der vil kommet et budgetloft. Og senere vil det være muligt at kigge på nummeret igen.”