Spaniens GP – Kval – Norris snuppede pole

Lando Norris på pole Copyright Pirelli

Det lignede en ny pole position til Max Verstappen, da tiden løb ud i Q3, men flere kørere var stadig på en sidste omgang. Det var begge Mercedes og Lando Norris. Lando Norris snuppede pole position med 0.020 sekund.

Imens sendte de to Mercedes-kørere deres kolleger fra Ferrari en startrække tilbage. Sergio Perez røg ikke ud i Q1 denne gang, men rykkede videre til Q3. Hans p8 bliver dog vekslet til p11 med straffen fra Canada indløst.

Oscar Piastri gik gennem alle sessioner, men fik annulleret begge Q3-forsøg
Copyright Pirelli

Sejren i Miami gav Lando Norris selvtillid, og det ses i både løb og kvalifikationer. Fælles for alle tre sessioner i kvalifikationen var, at banen blev hurtigere til allersidst. Det kostede bl.a. Kevin Magnussen sit avancement til Q2, da der var flere biler, der skulle passeres. Ikke at de kom i vejen for ham, men deres tilstedeværelse kostede alligevel et par hundrededele.

De fem ude i Q1 blev Magnussen, Tsunoda, Ricciardo, Albon og Sargeant

Q2 startede stille. Kun Lance Stroll var på banen med det samme, og han fik en fri omgang før de resterende biler kom på banen. Banen blev så hurtig, at banerekorden blev slået ad flere gange, men da de 15 minutter var overstået, så var det med følgende kørere ude.

Alonso, Bottas, Hulkenberg, Stroll og Zhou

Fernando Alonso starter 10’er på grund af Sergio Perezs gridstraf
Copyright Pirelli

Så var der kun de 12 minutter tilbage inden pole-manden var fundet. Max Verstappen lagde med det samme en 1.11.673 på kontoen. Tiden blev angrebet af flere kørere, men ikke Oscar Piastri. Begge australierens forsøg blev annulleret for brud på banegrænsen.

Med få sekunder tilbage banker Max Verstappen en 1.11.403 ind og sænker banerekorden endnu engang. Det her var med sikker endnu en pole position til Max Verstappen. De to Ferrari-kørere ligger lige efter, men de to Mercedes og Lando Norris er stadig på banen.

Først kører de to Mercedes sig forbi de to Ferrari-kørere, og så kommer Lando Norris over målstregen. To hundrededele er forskellen på Max Verstappen og Lando Norris, men det er briten, der er hurtigst.

Her kan du se højdepunkter fra kvalifikationen.

Spaniens GP 2024 – Kval