Spaniens GP – Kval – Lewis fik nr 100

Pole nummer 100 Copyright Daimler-Benz

Lewis Hamilton tog sin pole nummer 100, da han lørdag sikrede sig den første startposition i Barcelona. En milepæl i Formel 1, men de sidste år har hver eneste pole været historieskrivende.

Inden Lewis Hamilton kunne tage pole position, så var der lige to andre kvalifikationssessioner, der skulle gennemkøres. Selve starten på kvalifikationen blev udskudt med 10 minutter, men da Q1 kom i gang fik vi den første skrækhistorie, da Sergio Perez bummede sin første flyvende omgang og spandt sin bil i stadionsektionen på banen.

Nikita Mazepin
Copyright Haas F1 Media

Det betød, at mexicaneren kun havde et skud tilbage til at gå videre til Q2. Det lykkedes men banen forbedrede sig kraftigt op til sidste forsøg. Det endte med Yuki Tsunoda og Kimi Raikkonen som de to tabere, der fik tidlig fyraften.

Mick Schumacher slog Nicholas Latifi, mens George Russell i den anden Williams kørte sig sikkert i Q2. Nikita Mazepin tog sin sædvanlige startplads som 20’er, men fik tre straplaceringer og et point på superlicensen (2 af 12), da han fik spærret for Lando Norris og denne gang var blevet afvaret af teamet.

Q2 blev endestation for de to Aston Martin-racere og denne gang var Lance Stroll forrest. Pierre Gasly blev taberen i Q2, mens Antonio Giovinazzi og George Russell tog sig af p14 og p15.

Lewis Hamilton lykønskes med sin pole
Copyright Daimler-Benz

Så var det tid til pole skulle findes. Forventningerne var høje til Max Verstappen, der som den eneste kørte under 1.17 i Q2. De sædvanlige tre kom dog også under 1.17 i Q3, og det var som sagt med Lewis Hamilton, der endte som hurtigste mand.

Max Verstappen tog plads to, små 36 tusindedele efter, i en session, der havde fem hold med begge biler. Daniel Ricciardo fik en lille sejr, da han udkvalificerede Lando Norris. Esteban Ocon imponerede med p5, mens Sergio Perez skuffede med p8.

Man fristes til at kalde det Max-forbandelsen for afstanden er alt for stor op til Max Verstappen. Ingen kørere siden Daniel Ricciardo har kunne matche Max hos Red Bull Racing.

Lewis Hamilton havde måtte arbejde for pole position, men med den skrev han sig ind i historiebøgerne som den første kører, hvor antallet af pole positions skal måles med tre decimaler.

Kvalifikation Spanien 2021
Copyright FIA