Det er svært at gøre noget ved Lewis Hamilton, når han i sin Mercedes går efter pole position. For fjerde gang ud af seks mulige i år var han hurtigste mand i kvalifikationen.
Det så ikke engang besværet ud, men englænderen måtte alligevel kæmpe for pole, da Valtteri Bottas var tæt på at tage den, da finnen kørte over sektor 2-tidstagningen med et forspring på 77 tusindedele. Sidste sektor var dog svær at forbedre sig i på sidste omgang, og derfor forblev Lewis på plads 1.
Det var en ellers en lidt atypisk kvalifikation for ligesom i de tre træninger forud for kvalifikationen, så har bilerne holdt i garagen, når banen blev åbnet for kørsel. Alle tre sessioner havde dog det tilfælles, at banen blev markant hurtigere til andet forsøg.
Q1 ligner business as usual med den undtagelse, at det denne gang var Kimi Raikkonen, ikke George Russell, der avancerede til Q2. Haas og specielt Romain Grosjean har god grund til at være skuffet. Et motorskifte fredag aften ødelagde det momentum, som Romain havde med plads seks og plads fem i FP1 og FP2. Nu sluttede han på plads 17, overgået af Kevin Magnussen for første gang i weekenden.
Da Q1 var slut var Kevin 0.111 sekund fra avancementet til Q2.
Q2 havde de to Mercedes ude på banen med det samme. De satte med det samme gode tider. Racing Point tog et forsøg og så blev de ellers i pitten, mens resten af feltet kørte på banen med tre minutter tilbage til deres andet forsøg.
TV-billeder viste, at Alex Albon savede løs på rattet, imens Pierre Gasly efter at have sikret sig avancement til Q3 var jublende glad på radioen. Pierre Gasly laver ting i sin Alpha Tauri, som bilen ikke burde og omvendt opnår Albon ikke det som Red Bull-raceren kan opnå.
Sebastian Vettel røg ud igen i Q2. Lando Norris snuppede den sidste plads i Q3 med hele to tusindedele eller det som skulle svare til 12.1 cm. Og så siger man at størrelsen ikke betyder noget!
Lidt overraskende kom ingen af Renaulterne videre til Q3. Daniel Riccardo sluttede ellers på plads fire i FP2. Esteban Ocon har indrømmet, at han skal arbejde mere på sit comeback i Formel 1.
Q3 havde de to Racing Point som de to første på banen. Alex Albon trak sin Red Bull ud imellem de to Mercedes og holdt Lewis bag sig. Tilfældigt eller et bevidst valg på at tirre Lewis Hamilton? Lewis kører hurtigste tid i første forsøg og det viste sig at være godt nok til sikre pole position men først efter en lille fejl fra Valtteri Bottas på sit sidste forsøg.
De to McLaren-racere forbedrer sig begge i sidste forsøg og det er mere den fortsatte store afstand mellem Albon og Verstappen som skærer i øjnene.
Der er lagt op til et spændende race imorgen. Alle top 10 kørere kommer til at starte på softdæk og med noget højere varme end kørerne er vant til i morgen så bliver der lidt ekstra udfordringer søndag. Men modsat til sidste uge på Silverstone, så starter Max Verstappen på samme dæk som Mercedes, når løbet starter.
Plads | Kører | Team | Afstand |
---|---|---|---|
1 | Lewis Hamilton | Mercedes | 1m15.584s |
2 | Valtteri Bottas | Mercedes | 0.059s |
3 | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 0.708s |
4 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 0.898s |
5 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 1.005s |
6 | Alexander Albon | Red Bull/Honda | 1.445s |
7 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 1.460s |
8 | Lando Norris | McLaren/Renault | 1.500s |
9 | Charles Leclerc | Ferrari | 1.503s |
10 | Pierre Gasly | AlphaTauri/Honda | 1.552s |
11 | Sebastian Vettel | Ferrari | 1.584s |
12 | Daniil Kvyat | AlphaTauri/Honda | 1.608s |
13 | Daniel Ricciardo | Renault | 1.614s |
14 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 1.802s |
15 | Esteban Ocon | Renault | 1.983s |
16 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 2.324s |
17 | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 2.505s |
18 | George Russell | Williams/Mercedes | 2.515s |
19 | Nicholas Latifi | Williams/Mercedes | 2.948s |
20 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 3.113s |