På papiret kunne det ligne endnu et kedeligt løb, hvor Lewis Hamilton tager starten, dominerer og vinder. Den del er sådan set også rigtig, men deler vi ellers løbet op i to, så var der podiekampen, hvor Max Verstappen trods et par aggressive udfald mod sin ingeniør formår at tage kampen op mod Valtteri Bottas og slå finnen.
Et sent ekstra pit stop til Valtteri Bottas sikrede hurtigste omgang og bonuspointet, men ser vi så på løbet der foregik bag top 3, så var det et helt andet løb. Racing Point tog sig af de næste pladser og tommelfinger op til Lance Stroll, der slog Sergio Perez, der godt nok fik en fem sekundersstraf for at ignorere blå flag midt i løbet.
En del af løbet blev afgjort på første omgang. Lewis tog starten, det gjorde Valtteri Bottas ikke, der kom igennem første svingsektion på plads fire. Max Verstappen var toer og Valtteri Bottas måtte bruge fem omgange på at komme forbi Lance Stroll.
Der var ‘trusler’ om regn som ville ramme banen omkring omgang 50, men regnen kom aldrig. Alle biler i top 10 startede på soft, mens plads 11 til 20 blev en blanding af medium og soft-dæk. Kevin Magnussen var på softdæk og det var imponerende hvor længe han kunne holde liv og fart i dækkene. Det var tydeligt, at der blev satset på en et-stopsstrategi og det var lige før det lykkedes for Kevin, der i store dele af løbet lå i pointene.
At Kevin kunne holde hurtigere biler bag sig som Esteban Ocon i Renault og Alpha Taurier og McLaren-racere bag sig. Pitstoppene spillede en rolle. Et eller to pit stop handlede det om, og Sebastian Vettel imponerede i sin Ferrari ved at køre et enkelt stop og alligevel ligge og forsvare gode point i lang tid.
De to Pink Mercedes kom nemt forbi, Carlos Sainz måtte kæmpe lidt mere for det, men det lykkedes for Sebastian Vettel at holde Alexander Albon bag sig trods bedre dæk.
Sebastian Vettel blev velfortjent kåret til Driver of the Day.
Der var masser af gode overhalinger i løbet og masser af spænding om placeringerne udenfor podiet. Pierre Gasly viste igen flot kørsel og Alex Albon må være nervøs for om Red Bull vil vælge at lave et bytte, ligesom Alex sidste år overtog Pierres bil.
George Russell viste også, at Williams har gjort store fremskridt i forhold til 2019. Han lå længe på plads 15, men kunne ikke holde hele distancen.
Carlos Sainz kører altid godt på hjemmebanen og det gjorde han også i år, hvor sjettepladsen var det bedste han kunne håbe på uden DNF eller sammenstød fra de forankørende.
Da Lewis Hamilton tog det ternede flag var han så meget i zonen, at han slet ikke forstod løbet var slut. Han lappede hele feltet op til plads fire. Kun podiet røg ikke en omgang tilbage.
Nu får kørerne en friweekend inden det om to uger går løs på Spa-Francorchamps i Belgien.
Resultatet af det spanske grand prix, der blev Lewis’ fjerde sejr i Barcelona i træk og løbet, hvor han blev den mest podiescorende kører i historien med 156 podier, blev:
Plads | Kører | Team | Afstand |
---|---|---|---|
1 | Lewis Hamilton | Mercedes | 1t31m45.279s |
2 | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 24.177s |
3 | Valtteri Bottas | Mercedes | 44.752s |
4 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 1 omg. |
5 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 1 omg. |
6 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 1 omg. |
7 | Sebastian Vettel | Ferrari | 1 omg. |
8 | Alexander Albon | Red Bull/Honda | 1 omg. |
9 | Pierre Gasly | AlphaTauri/Honda | 1 omg. |
10 | Lando Norris | McLaren/Renault | 1 omg. |
11 | Daniel Ricciardo | Renault | 1 omg. |
12 | Daniil Kvyat | AlphaTauri/Honda | 1 omg. |
13 | Esteban Ocon | Renault | 1 omg. |
14 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 1 omg. |
15 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 1 omg. |
16 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 1 omg. |
17 | George Russell | Williams/Mercedes | 1 omg. |
18 | Nicholas Latifi | Williams/Mercedes | 2 omg. |
19 | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 2 omg. |
– | Charles Leclerc | Ferrari | DNF – Elektrisk fejl |