Der var comeback til Singapore, da de tyve kørere i dag kørte ud til de frie træninger på gadebanen Marina Bay Circuits. Den første bane der blev kørt på under kunstig belysning tilbage i 2008.
For flere kørere var det første gang på banen. For andre skulle de lige have banen under huden igen, og så den ekstremt fugtige varme, der er i Singapore. Første træning blev underholdende. Et par kørere ramte muren, få så voldsomt som Lance Stroll.
Løbet i Singapore bærer også præg af at køre er glade for at være tilbage. McLaren er kommet med et nyt midlertidigt livery og flere kørere spotter nye hjelmbemalinger, inklusiv politisk korrekte Sebastian Vettel.
For Haas så FP1 ikke specielt god ud. Kevin sluttede P14 på en banger-omgang på soft til sidst, men med tre sekunder op til hurtigste mand Lewis Hamilton, der sluttede under en tiendedel foran Max Verstappen.
Positive takter var der at finde hos flere kørere. Vejrudsigten lover regn og derfor vides det ikke om der er blevet eksperimenteret lidt med et mere regnvejrssetup. Der er dog tæt race mellem de tre store teams efter FP1.
Tiderne faldt i FP2 i en session, hvor flere kørere var ude og kysse muren med et dæk. Det handler om at køre lige til grænsen. Der var fremskridt for flere kørere. Kevin Magnseen kørte mere end et sekund hurtigere relativt til sessionens hurtigste end han gjorde i FP1.
Carlos Sainz var hurtigst i træningen med et “stykke” ned til holdkammeraten Charles Leclerc på plads 2. Det lover godt for en god kamp i både toppen og det stærke midterfelt. Pierre Gasly var brandvarm og hans luftboks måtte slukkes i pitten, da der stod store flammer ud af den.
Et velkomment gensyn til gaderne i Singapore. En bane hvor Sebastian Vettel og Ferrari faktisk er forsvarende mestre på, og som har Kevin Magnussen som hurtigste mand på en løbsomgang.