Senna stod også alene

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Ayrton Senna var et ikon i Formel 1 og regnes af mange stadig som verdens bedste Formel 1-kører. Ayrton Senna var også Lewis Hamiltons barndomsidol og nu har den syvdobbelte verdensmester fundet endnu en ting, som han har tilfælles med afdøde Ayrton Senna.

De står/stod begge alene i sporten.

Lewis Hamilton vandt Steirmarks GP
Copyright Mercedes AMG

Det siger Lewis Hamilton i et interview med ‘La Gazzetta dello Sport’s ‘Sportsweek’-udgave.

“Han var alene i et system, der ikke altid var venlig overfor ham. Det er noget jeg også har oplevet i min karriere.”

Racisme var en ting, som Lewis oplevede i sin karriere.

“Black Lives Matter-protesterne i USA mindede mig om den racisme jeg oplevede i min ungdom.”

Lewis Hamilton knæler forud for et grand prix
Copyright Mercedes AMG

Inspireret af Colin Kaepernick fra San Francisco 49’ers, der som den første tog et knæ under den amerikanske nationalsang, begyndte Lewis Hamilton også at knæle under de respektive grand prixers nationalsange i Formel 1.

“At fokusere på de ting gav mig mere power – et ekstra boost, når jeg kørte på banen.”

“Det handlede ikke længere kun om at vinde, men om et større mål.”