Sauber ville have Hulken

Nico Hulkenberg Copyright Haas F1 Team

Nico Hulkenberg kører for Haas næste år, men Comeback Kid Nico, der i søndags kørte sit grand prix nummer 200, var på Audis radar for fremtiden. Alfa Romeo/Sauber/Audi var interesserede i Nico som de kender fra tidligere.

Det er dog slet ikke sikkert, at der kommer et Audi-hold i 2026.Der har været organisatoriske ændringer hos Audi, hvor (nu tidligere) CEO Markus Duesmann er blevet fyret.

Og Formel 1 er bestemt ikke jordens billigste motorsportsserie, tværtimod, men i første omgang afviser Audi, at de er i tvivl.

“Formel 1-adgangen er baseret på en bestyrelsesbeslutning. Projektet og tidsplanen forbliver uændret”

Nico Hulkenberg
Copyright Pirelli

Til ‘Sky Deutschland’ udtalte Nico:

“Jeg kender Andi (Andreas, red.) Seidl rigtig godt fra hans Porsche- og Formel 1-dage. Vi kommer godt ud af det med hinanden, det er ikke en hemmelighed.”

“Der var snak, der var interesse. Men til sidst skete det ikke.”

Det betyder dog ikke, at de ikke kan finde sammen i fremtiden.

“Jeg tror det bliver rigtig interessant næste år, og kortene vil blive blandet. En del vil ske i kørerkarrusselen.”

Nico Hulkenberg vandt Le Mans 2015
Copyright Porsche Motorsport

“Det handler altid om hvor god pakken du har er – hvor godt du kan formidle dig selv eller ikke.”

“Når Audi først starter i 2026, er det stadig usikkert om de vil blive et tophold eller ej. De er nødt til at bevise det og opnå det først.”

“Så der er stadig nogle spørgsmål. Jeg er lige nu her. Jeg føler mig hjemme, og resten er oppe i luften.”