Sao Paulos GP – Max tog sprintsejren

Max Verstappen tog sprintsejren Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen tog føringen fra pole sitter Lando Norris ind i første sving og så sig aldrig tilbage. George Russell kom også forbi Lando Norris, der dog kæmpede sig tilbage, mens George Russells vej gik bagud.

Efter sammenstødet mellem sidste års holdkammerater hos Alpine, Esteban Ocon og Fernando Alonso, så frygtede man de første sving, da de delte række 8 på gridden. Heldigvis ingen problemer.

Ikke kun George Russell avancerede i starten af løbet, det gjorde Lewis Hamilton også der tog Sergio Perez. De to kæmper om plads to i mesterskabet. George Russell nåede faktisk DRS på Max Verstappen, men så gik det en vej.

Max Verstappen tog føringen ind i sving 1
Copyright Red Bull Contentpool

Lando Norris tog sin andenplads tilbage og senere i løbet rykkede Sergio Perez forbi begge Mercedes-kørere. Kevin og Nico startede fra p11 og p12. De to startede på Medium sammen med Logan Sargeant, mens de 17 andre alle var på Soft. Det gik kun en vej for de to Haas’.

Mest underholdende segment i løbet var kampen om det sidste point på plads otte. Det var længe en kamp mellem Carlos Sainz, Daniel Ricciardo og Oscar Piastri. En ret underholdende duel indtil Carlos var kommet forbi og det blev en duel mellem Ricciardo og Piastri.

Max Verstappen kom først igennem baglangsiden og forblev forrest.
Copyright Pirelli

Imens havde Fernando Alonso kørt sig fra p15 til p11 og skyggede Oscar Piastri og Daniel Ricciardo. DaniRic havde dog fået styr på sine dæk, så da han først kom forbi Oscar, så satte han kursen ind på Carlos Sainz og det sidste point.

Han kom også tæt på, men ikke nok, men kampen med Sainz var nok til at Lewis Hamilton, med slidte dæk, kunne holde p7 til sidst i sprinten.

Max Verstappen tog endnu en sejr. Lando Norris gav et godt forsøg, og skældte på et tidspunkt pitten ud for at forstyrre ham i sin kørsel. Sergio Perez kørte sig tilbage på “podiet”, men kunne ikke udfordre Lando.

Sergios tilbagevenden til p3, mens Lewis Hamilton faldt til p7 gav en smule ekstra luft i mesterskabet, hvor de to kæmper om p2.

Max Verstappen tog sprintsejren foran Lando Norris og Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool
Sao Paulo 2023 – Sprint