Lando Norris startede fra pole, førte samtlige omgange og tog sejren i sprintløbet i Sao Paulo. McLaren-køreren måtte dog kæmpe for sejren og trak fra i mesterskabet.
Til Oscar Piastris store held er der ikke så mange point på spil i sprintløbet. Derfor var pointtabet ikke så stort, selv om den australske kører udgik i et dumt crash. Hjemmebanehelten Gabriel Bortoleto kørte sig ud af kvalifikationen, da han crashede voldsomt på sidste omgang.

Copyright McLaren Media
Sprintens kører må dog være Kimi Antonelli, der startede, sluttede og holdt Lando Norris på stikkerne hele løbet, der blev afbrudt af et rødt flag efter syv omgange. Det havde regnet tidligere på banen, men banen var grundlæggende tør.

Copyright Pirelli
Max Verstappen, de to Mercedes og Charles Leclerc startede alle på Soft. Lando Norris tog starten, men lige bag ham var der kamp mellem de to Mercedes og Oscar Piastri. Alle kom igennem første sving. Der var en lille kontakt mellem Kimi og Oscar i de første sving, men heldigvis uden skade.

Copyright Pirelli
Carlos Sainz og Yuki Tsunoda startede begge fra pitten og spillede ikke en rolle i løbet. Liam Lawson og Ollie Bearman havde en kontrovers, der endte med at Haas-køreren blev spundet rundt. Max Verstappen kørte sig forbi Fernando Alonso.

Copyright Pirelli
På omgang seks ændrede løbet sig. TV-billederne viste Oscar Piastri i muren. Kort efter en Stake F1 og slutteligt Franco Colapinto. Alle tre kørere kørte op på inderkerben i Senna-S og mistede grebet. Nico Hulkenberg kørte sin beskadigede bil tilbage i pitten, mens det var game over for de to andre.

Copyright McLaren Media
Safety Car kom naturligvis på banen, og omgangen senere var der rødt flag. Det tog for lang tid at fjerne de to ødelagte biler og sikre, at dækmuren var intakt til et sprintløb. Klokken 11.35 lokal tid blev løbet genstartet bag Safety Car.

Copyright Pirelli
Under det røde flag skiftede flere kørere dæk. Lando Norris gik fra Medium til Soft og endte med at kæmpe med bagdækkene. Løbet blev genoptaget med en rullende start, og George Russell gik med det samme til angreb på Kimi Antonelli, der forsvarede sin andenplads og tættere kom George ikke på den plads.

Copyright McLaren Media
Fernando Alonso blev sat under voldsomt pres af de to Ferrari-kørere. Lewis Hamilton holdt sig bag Charles Leclerc, der ligger bedst i mesterskabet og er kandidat til tredjepladsen i det samlede mesterskab. Alonso blev dog nedkæmpet og Charles kom forbi. Lewis Hamilton var tæt på på sidste omgang, men så var der gult flag på start/mål-stregen.

Copyright Pirelli
Gabriel Bortoleto havde et voldsomt crash ind i sving 1. Heldigvis tog han ikke andre kørere med sig, men Stake-bilen så ikke ud til at den ville blive klar til kvalifikationen. Gabriel er dog okay, men måtte forbi Interlagos Medical Centre.
Her kan du se højdepunkter fra sprintløbet.
Pierre Gasly lå længe og skyggede Lance Stroll i kampen om det sidste point og det endte med at han tog det fra canadieren.

Copyright McLaren Media
Lando Norris tog sejren, men Kimi Antonelli nåede helt op i DRS på englænderen flere gange. Med sejren og Oscars DNF fører han nu mesterskabet med ni point til holdkammeraten.
Resultatet af sprintløbet kommer her.

Kvafifikationen vises på TV3+, F1TV Pro og Viaplay.










