Sainz kører uden selvtillid

Carlos Sainz Copyright Ferrari Media

Carlos Sainz Jr kører ikke som den kører vi har oplevet de sidste tre år. Selvtilliden mangler og det giver udtryk i de marginaler, som gør at han spinner af banen, og koster point til Ferrari.

Problemer med at finde sig ordentlig tilpas, samtidig med Charles Leclerc tager al fokus, har gjort at Carlos har prøvet at tilpasse sig den kørestil, som Charles har succes med, hvilket ikke er spanierens naturlige.

Carlos Sainz
Copyright Ferrari MediaFerrari Press Office

Carlos er dog optimistisk denne weekend. Til ‘El Mundo Deportivo’ udtalte han:

“Jeg føler mig altid hurtig her, men du har behov for tillid til bilen og en balance, som du kan lide.”

“Indtil jeg er der og ser, hvordan bilen opfører sig, kan jeg ikke sige om det kommer til at ske.”

“Jeg kører ikke naturligt. Det har ikke været nemt. Du kan formodentlig se det på onboard, at jeg har svært ved at køre bilen og forstå, hvordan jeg får mest ud af den.”

“Der har været en kombination af uheld og fejltagelser fra min side, hvilket ikke hjælper, men jeg tror på, at det i fremtiden vil ændre sig, pludselig eller lidt efter lidt, men jeg er bare nødt til at arbejde videre.”

“Det er den process jeg er i gang med nu, og jeg prøver at rette det så hurtigt som muligt.”

Tidligere kører Christijan Albers udtalte til ‘De Telegraaf’:

“Han er ikke tilfreds med sig selv. Når jeg ser ham på kamera, så ser jeg ikke den Carlos fra et par år siden.”

Charles Leclerc
Copyright Ewert Foto

Charles Leclerc kører måske på det højeste niveau i sin kortvarige karriere.

“Han kører på et meget højt niveau. Han kører supertider, meget imponerende, at køre aggressivt er hans kørestil.”