Så rig er min far ikke

Lando Norris Copyright McLaren Media

Lando Norris har netop fået sin kontrakt fornyet hos McLaren og han har nogle flotte resultater på vej mod Formel 1. FIA Euro Series mester og vicemester i F2.

Resultaterne op til Formel 1 har ikke manglet noget, men der har heller ikke manglet noget økonomisk.Landos far, Adam Norris, gik på pension som 36-årig efter at have solgt sit livsværk for mere end en halv mia. kroner.

Det betød, at der var private fysioterapeuter og kokke til rådighed hele vejen op igennem rækkerne.

McLaren teamchef Andreas Seidl udtalte til ‘Auto Bild’ omkring sin unge kører.

“Lando er ekstremt hurtig og han kom hurtigt op til den fart, der er behov for i Formel 1.”

Omkring sin fars rigdom vil Lando Norris helst ikke snakke for meget om det.

“Jeg kan ikke rigtig lide at tale om det, men sammenlignet med Lance Stroll, så er min far slet ikke så rig.”

Lawrence Stroll skulle ifølge ‘Forbes’ have en formue på 20 mia. kroner.