Ruslands GP – De frie træninger

Valtteri Bottas Copyright Daimler Benz

Der stod Valtteri Bottas øverst på begge resultatlister efter fredagens frie træninger i Rusland. På banen i Sochi. På banen som finnen tog sin første Formel 1-sejr på tilbage i 2017 kan han måske sætte Lewis Hamilton under pres.

For Lewis Hamilton har et helt Netflix-hold til at følge sig i denne weekend, hvor han kan tangere Michael Schumachers 91 sejre og den ekstra opmærksomhed har ofte givet Lewis en svær weekend.

FP1 blev ganske underholdende. Carlos Sainz Jr. gav Virtual Safety Car, da han efter et spin ind i dækmuren i sving 10, haltede tilbage med en ødelagt bagvinge, der smed stumper på banen.

Flere kørere spandt på banen og endnu flere lærte den rigtige vej ind på banen ved afkørsel i sving 1. Nicholas Latifi spandt også på banen med det resultat, at Williams-mekanikerne fik ekstra arbejde og det røde flag kom ud, så bilen kunne bjærges og banen ryddes op.

Imens Valtteri Bottas fortsatte jagten på at blive “fredagsverdensmester” så imponerede Daniel Ricciardo igen med andenhurtigste tid. Lewis Hamilton havde flere problemer og endte på P19, hvilket er helt uhørt. Godt det kun er træning, men Lewis var tilbage i toppen i FP2.

Hos Racing Point var Sergio Perez hurtigst trods han kørte med den gamle bil uden nyeste stumper. De sad på Lance Strolls bil, men det var ikke kun fordi Perez forlader Racing Point efter sæsonen. Det var også fordi Racing Point har måtte bygge en ny bil til Lance efter uheldet i Mugello.

Hos Ferrari kom Sebastian Vettel i top 10 og hos Haas var det Kevin Magnussen, der var lidt over to tiendedele hurtigere end Romand Grosjean.

Tiderne fra FP1 blev:

Plads Kører Team Afstand
1 Valtteri Bottas Mercedes 1m34.923s
2 Daniel Ricciardo Renault 0.507s
3 Max Verstappen Red Bull/Honda 0.654s
4 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 0.873s
5 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 1.042s
6 Esteban Ocon Renault 1.138s
7 Daniil Kvyat AlphaTauri/Honda 1.307s
8 Alexander Albon Red Bull/Honda 1.331s
9 Sebastian Vettel Ferrari 1.400s
10 Pierre Gasly AlphaTauri/Honda 1.783s
11 Charles Leclerc Ferrari 1.973s
12 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 2.047s
13 Lando Norris McLaren/Renault 2.187s
14 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 2.278s
15 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 2.307s
16 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 2.507s
17 George Russell Williams/Mercedes 2.672s
18 Romain Grosjean Haas/Ferrari 2.726s
19 Lewis Hamilton Mercedes 2.793s
20 Nicholas Latifi Williams/Mercedes 2.861s
Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Anden træning havde ikke den samme action som den første, men der var stadig en del spins på banen. Denne gang uden VSC eller den rigtige Safety Car.

Til gengæld viste Renault-bilerne rigtig gode takter igen. Lewis Hamilton var noget tættere på Valtteri Bottas denne gang og Daniel Ricciardo var igen bedste kører efter Mercedes. Han blev dog efterfulgt af de to McLaren-racere. Esteban Ocon i den sidste Renault-motoriserede bil var også i Top 10.

Ferrari fik begge kørere i Top 10. Max Verstappen tog plads 7 i sin Honda-motoriserede Red Bull. De tre andre Hondaer sluttede lige udenfor Top 10.

Hos Haas var der stadig en bil mellem Kevin og Romain Grosjean, men desværre var de nu på plads 18 og 20 i resultatlisten. Kevin Magnussen siger dog, at de er bedre tiderne viser, så det må vi håbe på.

Nicholas Latifi overraskede ikke bare med at køre stærkt efter crashet i FP1, men i FP2 sluttede han endda hurtigere end George Russell.

Tiderne fra FP2 blev:

Pos Driver Car Gap
1 Valtteri Bottas Mercedes 1m33.519s
2 Lewis Hamilton Mercedes 0.267s
3 Daniel Ricciardo Renault 1.058s
4 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 1.204s
5 Lando Norris McLaren/Renault 1.328s
6 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 1.371s
7 Max Verstappen Red Bull/Honda 1.529s
8 Charles Leclerc Ferrari 1.533s
9 Esteban Ocon Renault 1.620s
10 Sebastian Vettel Ferrari 1.664s
11 Pierre Gasly AlphaTauri/Honda 1.691s
12 Alexander Albon Red Bull/Honda 1.723s
13 Daniil Kvyat AlphaTauri/Honda 1.942s
14 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 1.997s
15 Nicholas Latifi Williams/Mercedes 2.044s
16 George Russell Williams/Mercedes 2.056s
17 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 2.108s
18 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 2.210s
19 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 2.534s
20 Romain Grosjean Haas/Ferrari 3.339s