Rio vil stadig have Formel 1

Sådan bliver banelayoutet på den nye bane i Rio.

Formel 1 bliver som bekendt i Brasilien i 2021, hvor det brasilianske grand prix køres, men de næste fire år bliver løbet i Brasilien kendt som Sao Paulos Grand Prix. Rio vil dog stadig have Formel 1, men i første omgang er det miljøet, der driller.

Den franske avis ‘La Presse’ har læst en miljørapport for det planlagte område, og den skulle være fyldt med fejl og mangler, der ikke giver det rigtige svar på hvor meget det vil skade regnskoven.

Den umiddelbare løsning er at finde et nyt areal, hvor der vil være et mindre aftryk på miljøet. Der ledes efter nye steder, hvor en bane kan bygges og det tager tid.

Samtidig har Lewis Hamilton brugt sin store indflydelse til at markere, at fældningen af træer ikke er vejen frem, selv om der vil blive plantet flere træer end der bliver fældet.

Rio Motorsports-konsortiet vil ikke kommentere på problemerne med banen før alle rapporter omkring dette er færdige.