Mercedes har været dominerende indtil videre. Ferrari viste allerede under testene i Barcelona, at de havde problemer og Ferrari har da også indrømmet, at dele af den nye designvision ikke fungerer.
Nu har også Red Bull i form af Dr. Helmut Marko indrømmet, at et eller andet sted i designfilosofien er man gået i den forkerte retning.
“Nu i den korte tid inden Silverstone, skal vi have fundet ud af hvad, der virker til at være et fundamentalt problem.”
“Den eneste ting der er tydelig er, at fejlen må være i chassiset. Afstanden på 1.4 sekunder til Mercedes på denne bane er vanvittigt.”
Max Verstappen frygter også Mercedes’ dominans.
“Hvis de fortsætter på den måde, så bliver det svært at indhente dem i sæsonen.”
“Vi mangler simpelthen grip og vi er heller ikke særlig hurtige på langsiderne.”
“Vi er alt for langsomme og det er virkelig svært.”