Red Bull nedlagde protest og tabte den

Mercedes AMG F1 W11 Copyright Mercedes AMG

Det blev kaldt Breaking af F1, da de annoncerede at Red Bull Racing havde nedlagt protest mod Mercedes’ brug af DAS-systemet fredag eftermiddag og om det overhovedet var lovligt. Det blev også kaldt Breaking, da det blev annonceret, at DAS var lovligt. Hvorfor skulle det ikke være det?

Mercedes’ DAS-system var allerede kendt lovligt, da den oprindelige sæsonstart i Australien skulle køres. Red Bull Racing havde allerede dengang indgivet protest og tabt den, men fik da den lille sejr, at DAS ikke er lovligt i 2021.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

Alligevel gentog man protesten i Østrig trods man allerede engang havde tabt protesten. Der er to grunde til dette.

Nummer 1: Fredagens teamchefpressemøde hos FIA lignede lidt de normale med fem teamchefer til stede, dog med social distance imellem sig og spørgsmål fra salen fra de selektivt udvalgte journalister, der havde fået lov at deltage.

Iblandt teamcheferne var naturligvis Red Bulls Christian Horner og Mercedes’ Toto Wolff, og naturligvis kom spørgsmålet om DAS op. Her spurgte journalisten Chris Medland fra Racer om Red Bull havde deres egen version af DAS klar, hvis systemet altså blev kendt lovligt.

Selv om han ikke direkte sagde, at Red Bull havde deres egen version af DAS klar, så var budskabet klart.

Alan Baldwin fra Reuters bragte også DAS frem og om en protest fra Red Bull Racing efter løbet ville gøre en sejr til en skrivebordssejr, hvis protesten blev tabt. Så derfor kom protesten allerede fredag for ikke at bringe en sort skygge over resultatet.

Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG

Nummer 2 kom protesten for at få en afklaring på om Red Bull skal arbejde videre med deres egen version eller spare udviklingsomkostningerne. Nu hvor protesten er tabt og systemet igen bekræftet  godkendt, så er det kun et spørgsmål om det er til næste uges løb på Red Bull Ring eller først om fjorten dage på Hungaroring det indføres.

Medmindre selvfølgelig at Red Bull allerede har systemet klart på bilen og kun manglede bekræftelsen fra FIA, så det allerede er i brug senere på dagen.

Toto Wolff citerer det egentlig rigtig godt her.

“Du ved, at kontroverser og forskellig vurdering af ingeniørmæssige innovationer har altid været en del af Formel 1. Det er hvad der må forventes på en måde. Det er en del af racing.”