Red Bull med egen motor i ’26

Red Bull Racing Honda Copyright Red Bull Contentpool

Der bliver ikke nogen hjælp fra Honda, når det nye motorreglement træder i kraft i 2026. Red Bull har købt de intellektuelle rettigheder fra Honda, så de reelt set kører med Hondas motor de næste fire år pga fastfrysning af motorreglementet.

Red Bull Powertrains har kun købt rettighederne til 2025. Motoren i 2026 kan ikke baseres på de intellektuelle rettigheder fra Honda. Red Bull har tidligere været ude og sige, at de vil være i stand til at bygge deres egen motor fra bunden, men de håber naturligvis ikke, at de skal gøre dette.

Derfor er Red Bull rigtig interesseret i at få VAG-gruppen i Formel 1, om det er som VW, Audi, Porsche eller måske Skoda som leverandør.

Max Verstappen vandt i Monaco 2021
Copyright Red Bull Contentpool

Masashi Yamamoto, Hondas F1-chef, udtaler:

“Det er rigtigt, de kan ikke bruge dem. Det er nødt til at være sådan.”

“For at samle, vedligeholde og købe dele til motorerne, så har de behov for den information.”

Honda frygter dog ikke, at IP-rettighederne kommer til at blive set udenfor Red Bull-regi.

“At have og være i stand til at se informationerne betyder ikke, at man selv kan  designe en motor.”

Alpha Tauri Honda
Copyright Red Bull Contentpool

Selv om Honda stopper officielt efter denne sæson, så afviser Hondas F1-chef ikke et potentielt comeback senere.

“Jeg tror personligt, at Honda vil komme tilbage til Formel 1.”

Sagde Honda-chefen i Tyrkiet. Hvis det lykkedes for Honda at opnå deres mål om co2-neutralitet, så tror chefen på, at F1 igen kan være interessant. Det sagde han til hollandske ‘Formule 1’.

“Hvis det går godt, så vil der helt sikkert være nogle folk indenfor firmaet, som ønsker at komme tilbage til Formel 1.”

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Red Bull er tilbage til deres normale bemalinger.

“Det var primært for fansene, men det viste også Red Bulls taknemmelighed for os.”