Qatars GP – Sprint – Piastri vandt kedeligt løb

Oscar Piastri vandt sprinten i Qatar Copyright McLaren Media

Der skete ikke ret meget, da sprintløbet i Qatar blev kørt. Oscar Piastri startede fra pole, tog starten og var forrest alle 19 omgange. To tidsstraffe burde have gjort en forskel, men gjorde det ikke.

Red Bulls to kørere var gode i starten og gik forbi Fernando Alonso på p4. Kort efter gav Yuki Tsunoda plads til Max Verstappen, der i starten af løbet kunne holde sig i DRS på Lando Norris. Charles Leclerc var mindre god. Han tabte en del placeringer, og bortset fra en batalje med Liam Lawson, hvor Liam Lawson overhalede udenfor banen, da han blev presset af af Charles. Liam gav pladsen tilbage og så skete der ikke mere der.

Oscar Piastri tog starten i sprinten i Qatar
Copyright McLaren Media

Carlos Sainz mistede en del af sin bil, men det ændrede ikke på forløbet. Han startede og sluttede på p8 og scorede det sidste point. Foran ham fik først Yuki Tsunoda fem strafsekunder for overskridelse af banegrænser. Det kunne have givet Kimi Antonelli en placering, men trods advarsel fra Mercedes, så kørte teenageren også ud over banegrænsen.

Charles Leclerc i sin Ferrari kunne ikke komme forbi Ollie Bearman i kunde-Ferrarien
Copyright Pirelli

Her kan du se højdepunkter fra sprinten i Qatar.

Kimi fik også fem strafplaceringer og dermed var status quo. Lance Stroll og begge Alpine tog et pitstop fra bagerste del af feltet. Lances stop betød, at Lewis Hamilton rykkede fra p18 til p17, men var aldrig en faktor i noget.

Oscar Piastri vandt sprinten i Qatar foran George Russell og Lando Norris
Copyright McLaren Media

Oscar Piastri tog sejren foran George Russell og Lando Norris. Resultatet betød, at Piastri kørte sig to point ind på Lando, Max Verstappen tabte et, og er ude af VM, hvis han ikke slutter bedre end Lando i søndagens løb.

Qatar 2025 – sprint